Ray Davies har i flere år turneret som ”storyteller”, hvor han har underholdt publikum med sine små selvbiografiske historier. Denne film er dog ikke centreret om Davies selv, men derimod nærmere det engelske samfund og middelklassen på underfladen.
Hans debut film fra 1984 er en bizar lille fortælling om en rejsende middelklassemand der bag sit ganske almindelige ydre og familieliv gemmer på grusomme tanker og hemmeligheder. Hans familieliv er ved at krakelerer, da hans datter er meldt savnet og forholdet til hans kone er gået i stå.
Publikum bliver indlemmet i hans dagdrømme og fantasier alt imens den virkelige verden udenom ham stadig kører. Det engelske samfund anno 1980’erne bliver skildret i mandens togtur ved hjælp af diverse samfundslag der stiger af og på toget.
Det iøjefaldende- og vel at mærke originale – ved denne film er måden at fortælle den på. Replikker er der få af, slet ingen fra hovedpersonens side. Historien er fortalt i musik med sangteksterne som det fortællende.
Dog savner man måske lidt mere substans i filmen hen ad vejen. Filmen var godt og vel en time, men det kan være svært at være koncentreret til det sidste.
DVD’en indeholder udover filmen ”Return to Waterloo” en samling af otte musik videoer, alle instrueret af Julien Temple. ”Come Dancing With The Kinks” er 5 videoer med en historie og ledende tråd samt 3 live optagelser af nogle af Kinks største hits. Deriblandt ”Lola” og ”You really got me”.
Musikvideoerne er alle i samme stil med samme skuespillere. DVD’en indleder med beskeden om at optagelserne af fra gamle arkiver, men dette ikke skulle ødelægge seerens oplevelse.
Det gør det hele ikke og kvaliteten fejler ikke decideret noget. Men lyden er (heldigvis) bedre end billedkvaliteten.
Trackliste (Come Dancing With The Kinks):
Come Dancing
Predictable
Lola (live)
State of Confussion
Don't Forget to Dance
You Really Got Me (live)
Do it Again
Celluloid Heroes (live)
Filmen er venligst stillet til rådighed af Playground Music.