Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Før Rune Klan, Uffe Holm og Anders Matthesen, ja selv før Eddie Murphy der inspirerede alle dem, da var der kun en stand-up komiker der for alvor kunne sætte sind, censurmyndigheder og befolkningsgrupper af enhver art i kog. Richard Pryor, der bedrøveligvis døde sidste december, debuterede officielt som live performer i 1971 og med det fantastiske ”Live in Concert” show, der den dag i dag står som en milepæl i stand-up historie, cementerede han i 1979 sin position som tidens mest banebrydende stand up komiker.
”Here and Now” er et senere show optaget i New Orleans 1983 og er et glimrende eksempel på hvad der gjorde Pryor til sin generations mest provokerende komiker. Showet kredser dels, som typisk var, om Pryors eget, offentlige liv og hans fortid som stof- og alkoholmisbruger og dels om politikere, mediepersonligheder og de evigt aktuelle raceproblemer i USA.
Pryors nerve og provokerende temperament skinner hurtigt igennem i showet, blandt andet da han lynhurtigt langer ud efter byen han befinder sig og New Orleans’ slaveri-dominerede fortid. Flere gange kan folk ikke finde ud af om de skal grine eller blive fornærmede men langsomt og sikkert får Pryor samlet publikum i sin hule hånd og hen mod slutningen af showet er ikke et øje tørt...af latter vel at mærke. I ”Here and Now” besidder Richard Pryor den nerve og den dagsorden der også gennemsyrede Eddie Murphys berømte og meget Pryor-inspirerede shows, ”Delirious” og ”Raw” – den nerve og de nosser man skal lede meget langt efter i vor tids stand up. For selvom ”Here and Now” ikke er helt lige så sammenhængende og underholdende som ”Live in Concert”, så er vi stadig i audiens hos en mester. En komiker der ikke lader sig begrænse af genrens humoristiske karakteristika, men udvider komikken til også at kunne sætte politiske og sociale problemer på dagsordenen.
Kastende om sig med bandeord og grovkornede fornærmelser, men centreret omkring en afgørende selvrefleksion og selvironi, udleverer Pryor ikke bare tidens politikere og mediepersonligheder, men i højere grad sig selv. Han havde langt mere på hjerte end vor tids ligegyldige pludder-komik om bil-brianer, kærester der ikke forstår fodbold eller svigerfamiliens åh-så tossede prøvelser. I vore dage, spækket med ligegyldige, monotone komikere er det rart med et en påmindelse om dengang hvor ordet fuck stadig havde slagkraft og vor en komiker med en holdning ikke var bange for at udtrykke den. Er du, som jeg, træt af Jacob Tingleffs pludren, Uffe Holms ligegyldigheder eller Thomas Hartmanns elendige sceneoptræden, så vil jeg opfordre til et gensyn med Richard Pryors storhedstid og en påmindelse om at stand up rent faktisk havde nosser engang.
Billed- og lydsiden på udgivelsen er udmærket uden at være hverken god eller dårlig. Billedet er i anamorfisk widescreen, men ser ikke synderlig bedre ud end de gamle VHS-kopier, mens lyden er klar og fin. Skiven indeholder intet bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal
Pictures.
