På Rigshospitalet (Riget) står hovmodet for fald. Lægevidenskabens konsekvente fornægtelse af det åndelige giver bagslag. Det hele starter med, at hypokonderen og amatør-spiritisten Sigrid Drusse (Kirsten Rolffes) hører en klagende barnegråd i elevatoren. Gråden viser sig at komme fra det hinsides, nemlig fra den lille Mary der fik en grusom død på hospitalet i 1919.
Den svenske, sure overlæge Stig Helmer (Ernst-Hugo Järegård) er indædt modstander og professionel fornægter af den okkulte verden. Desuden nærer han også et stort had til alt, hvad der er dansk, hvilket han ynder at råbe fra toppen af Rigshospitalet, hvorfra han også kan se over til sit elskede hjemland.
Helmer er utilpas i Danmark og på Riget. Han forsøger desperat at få fat i en afslørende anæstesi-rapport på hans fejloperationen af den nu hjerneskadede pige Mona. Men rivalen Jørgen Krogshøj (Søren Pilmark), kæresten Rigmor Mortensen (Ghita Nørby) og den medicinstuderende charlatan Mogge (Peter Mygind) er også usandsynligt interesserede i at få fingre i rapporten, så der bliver kamp til stregen.
Samtidig får patologen professor Bondo (Baard Owe) indopereret en cancer-ramt lever til fordel for sin forskning, alt imens den administrerende læge på neurokirurgisk afdeling Mosgaard (Holger Juul Hansen) forsøger at løfte stemningen med sin "Operation Morgenluft".
Alt i alt introduceres vi for en række større og mindre fortællinger, der foregår sideløbende og vikler sig ind i hinanden i traditionel soap-opera stil. Men det overordnede handlingsforløb følger fru Drusse i hælene, når hun trisser rundt på hospitalet og forsøger at opklare Marys sørgelige skæbne. Hun opdager flere og flere mystiske ting, og hun opdager til sidst, at Rigets tilstand er meget værre end forventet. For fundamentet under Riget er på flere måder begyndt at krakelere, og porten til de dødes rige er begyndt at åbne sig. Uhyggen spreder sig.
Begge dele af serien beskæftiger sig med skellet mellem det okkulte eller åndelige og det videnskabelige. Den selvhøjtidelige lægeverden får et par velafrettede kritiske hug for sit inhumane menneskesyn på en menneskelig videnskab, mens den spirituelle verdens eksistens overhovedet ikke betvivles.
Rigets første del er præget af den gennemgribende mystik og uhygge med fokus på det åndelige. I anden del brydes der med den okkulte stemning til fordel for sort humor og slap stick-agtig komedie. Samtidig skrues der op for dramatikken og tempoet. Situationerne bliver mere og mere vilde og personerne mere og mere forskruede. Bl.a. føder Judith (Birgitte Raaberg) sin abnorme baby Lillebror i Udo Kiers eftersynkroniserede skikkelse, Helmer taler til sine fæces i toiletkummen, og Mosgaard starter i en noget alternativ form for terapi hos pigernes Ole (Erik Vedersøe).
Der skal grines og ikke gyses så meget i 2. del, og så snart man har accepteret dette, kan man læne sig tilbage og nyde Lars Von Triers skøre, forskruede og groteske rige.
Lars Von Trier sammenligner Riget 1 + 2 med venstrehåndsarbejde, fordi der altid kommer sjove, nye krøller på papiret, når man forsøger at skrive med venstre hånd. Og sjove nye krøller er det da også blevet til i Riget, som er en af de mest originale og nyskabende tv-serier i dansk tv. Det bærer den perfekte rollebesætning og skuespilpræstationerne en stor del af skylden for.
Trier og slænget satte dagsordenen og plantede frøene til hele dogmefilmsbølgen og den håndholdte stil. Det rastløse, håndholdte kamera, der flyver rundt, og den abrupte klippestil bryder godt og grundigt, konsekvent og demonstrativt med alle de klassiske forskrifter for, hvad godt og rigtigt kameraarbejde er. Det er effektfuldt, og desuden understreges uhyggen yderligere, når spøgelseshistorien fortælles med dokumentarfilmens realistiske udtryk.
Riget 1+2 er djævelsk godt tv. Ganske simpelt noget af det bedste DR længe har produceret, måske kun overgået af Matador, som Von Trier selv mener.
Det ordineres hermed straks at anskaffe sig denne fantastiske DVD-udgivelse og nyde de knap 10 timer i selskab med Drusse, Helmer og de andre rødder.
Men husk: Skulle De drages mod Riget igen, så vær stadig velberedt på at tage det gode med det onde.
Ekstramateriale:
Der er ekstramateriale til overflod! De 4 DVD-skiver indeholder hver især udvalgte scener fra serien, der får kommentarer med på vejen af manusforfatter Niels Vørsel, klipper Molly Stensgård og Von Trier selv. Det er meget underholdende kommentarer, men det er lidt tyndt med egentlig baggrundsinfo. Det skyldes, at kommentarerne er optaget i 2003 næsten ti år efter de første optagelser gik i gang, og de har svært ved at huske det hele.
Men deres kritiske kommentar til sig selv og serien er nu ganske underholdende. De afslører bl.a. at have skrevet sig selv op i et hjørne, men at de har udtænkt en plan for, hvordan det hele skal ende. Det uddybes desværre ikke nærmere.
Der føjes lidt ekstra til uhyggen med anekdoter om mystiske og måske overnaturlige hændelser, der angiveligt skulle have fundet sted under optagelserne.
Desuden får vi trailers til alle Von Triers film, og samtlige reklamefilm for Ekstra Bladet med Ernst-Hugo Järegård der bander og svovler så det er en fornøjelse.
Den mere seriøse side byder på et indblik i Lars Von Triers rige i en 40 minutters dokumentarfilm af samme navn og en udsendelse, hvor vi får et kig bag kulisserne på Riget.
Så er der musikvideo og fraklip fra musikvideoen til "The Shiver", som er intromelodien til Riget.
Denne DVD-boks er så lækker, fyldt med ekstramateriale og gennemført godt opbygget at man næsten tilgiver Lars Von Trier og de andre for ikke at have fuldendt fortællingen om Riget. Men også kun næsten.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Trust Film.