Skriv en kommentar
I ’Kongen vender tilbage’ spiller det slimede, lodne væsen - Gollum (Andy Serkis) - en afgørende rolle. Og det mærkes da også allerede fra første spadestik. Tredje del af trilogien indledes nemlig uforvarende med et tilbageblik i Gollums ikke alt for uskyldsrene bevidsthed, dengang han stadig var kendt under navnet Sméagol og underlagt ringens magt slog vennen Déagol ihjel for at få fingre i ’sin dyrebare’. Dermed leveres en del af forklaringen på det splittede væsens særprægede og halvskizofrene eksistens.
Også det tilbageværende broderskab, der blev stiftet hos elverne i Kløvedal, træder for alvor i karakter, finder heltemodet frem fra gemmerne og præger i den grad slagets gang på afgørende punkter. Aragon (Viggo Mortensen) accepterer langt om længe sin uomgængelige rolle som Gondors tilbagevendende konge, Sam Gammegod (Sean Astin) finder heltemodet frem, når det kræves og selv prins pilfinger, i skikkelse af hobbitten Pippin (Billy Boyd), viser sig uundværlig i nødens stund. Det er en perfekt balancegang mellem psykologiske karakterbeskrivelser og flotte visuelle begavelser. Med ’Kongen vender tilbage’ har Peter Jackson gjort det igen, overgået sig selv og sat et fornemt punktum for sin mesterlige trilogi.
’Kongen vender tilbage’ overtager med allerstørste behændighed, hvor ’De to tårne’ så nådesløst slap. Ringbæreren, Frodo (Elijah Wood), og hans tro væbner, følgesvenden Sam, nærmer sig, med stadig større besvær og med væsenet Gollum som personlig tour-guide, Dommedagsbjerget – det eneste sted, hvor ringen kan blive destrueret for altid og alligevel det sidste sted, vores helte har lyst til at befinde sig. Samtidig er der optræk til det endelige slag mellem de gode og de onde kræfter. Saurons enorme styrker har belejret Gondors centrum – Minas Tirith. I et gevaldigt kapløb med tiden forsøger Gandalf (Ian McKellen), Kong Théoden (Bernard Hill) og Aragon desperat at mobilisere og ikke mindst motivere en styrke, der om nogen kan have en chance for at nedkæmpe den massive og frygtindgydende fjende. Det er den endegyldige kamp mellem det gode og det onde. Men det er også en finurlig afledningsmanøvre, der kan give ringbæreren en unik og sandsynligvis også enestående mulighed for at lade ringen blive fortæret af Mordors ildspyende flammer.
Selv om folkene bag Peter Jackson tydeligvis har kørt reklamehjulet i stilling og uden tvivl også har haft det helt store pengemaskineri i gang, drukner handlingen gudskelov aldrig i visuelle begavelser, animerende, imponerende billedkompositioner og tordnende, tårefremkaldende underlægningsmusik. I sidste del har historien nemlig, modsat ’De to tårne’ fået væsentlig større fylde og pondus. Det er nu, de bærende handlingstråde flettes sammen og for alvor giver mening i Tolkiens store og ikke altid helt overskuelige univers. Og det er til trods for, at en af eventyrets absolut markanteste skikkelser – Saruman (Christopher Lee)– ganske overraskende, ikke mindst for ham selv, er blevet klippet ud af den endelige biografversion og sandsynligvis må vente med at være med, til dvd-udgivelsen kommer på gaden om et års tid. Alligevel skorter det ikke på højdepunkter. Især peger Aragons kærlighed til og splittelse mellem Eowyn og Arwen og Gollums lurende evne til at skabe splid mellem Sam og Frodo på en større forståelse for handlingens bærende elementer, ligesom også epilogen byder på en samling af handlingens tråde.
Heller ikke visuelt er der mange fodfejl at afsløre. ’Kongen vender tilbage’ råder over et visuelt tomrum, der imponerer ved både at overgå ’Eventyret om ringen’ og ’De to tårne’. Kamphandlingerne foran Minas Tirith og Mordor er et retorisk show off i visuel elegance og teknik fra Peter Jacksons side men peger også på et løft i forhold til ’De to tårne’, hvor de sidste fyrre minutter endte som en maratonseance i voluminøse krigshandlinger, stunts og visuelt betagende actionsekvenser. Det er der naturligvis heller ikke sparet på i ’Kongen vender tilbage’. Alligevel har der dog været en evne til også at blande dræbte uruk haier og afskårne lemmer med selve historien, hvilket giver et fremragende flow i den fremadskridende fortælling. Det er forfriskende og skønt.
’Kongen vender tilbage’ er en mesterlig balancegang, der fuldender den næsten for perfekte trilogi om den forræderiske ring. Ringen sluttes med et helt unikt værk, der utvivlsomt vil give genlyd og nagle sig fast som en milepæl i filmhistorien.
