Skriv en kommentar
Ringenens Herre eller The Lord of The Rings har opnået utrolig popularitet. Takket være Peter Jackson fortolkning af Tolkiens klassiske bøger, er franchisen fortsat elsket iblandt fans – også flere år efter det originale kildemateriale. Nu har den japanske instruktør Kenji Kamiyama fået lov til at forsøge sig med sin egen unikke fortælling i en anime stilfuldt film.
Héra ( Gaia Wise) er den eneste datter af kongen Helm Hammerhand (Brian Cox). Hun er en ægte drenge-pige, som hverken vil giftes eller rettes ind. En dag dukker barndomsvennen Wullf ( Luke Pasqualino) op og forlanger, at Héra og ham gifter sig for at skabe fred imellem deres kongeriger. Det går dog ikke som planlagt, da Wullf i virkeligheden søger hævn efter hans fars død. Derfor bliver det en kamp for ære og beskyttelse af deres respektive folk.
Der er meget, der skal til for at tilfredsstille denne loyale fanbase. De er meget dedikeret, ved alt om både karaktererne, filmene og bøgerne, så derfor er det også lidt sjovt, at Peter Jackson og hans team vælger netop at fortælle denne historie. Héra er aldrig nævnt i det originale kildemateriale, og det virker som et mærkelig valg. Selvstændige kvinder er naturligvis en del af vores moderne filmhistorie, men når film nærmest ikke indeholde noget fra kildematerialet andet end nogle få referencer – så er det næsten som at smide brænde på et solidt og stort bål.
Anime-valget virker også som et ret pudsigt valg. Naturligvis har genren før vist, at den virkelig kan noget unikt og specielt med hits som f.eks. Demon Slayer og den fantastiske ”The First Slam Dunk”. Selvom denne film tydeligt er inspireret af mesterinstruktøren Hayao Miyazaki, som for alvor fik anime-genren introduceret til den vestlige verden, så føles dette valg meget fejllykket. Det er også en mærkelig kombination af traditionel 2D og 3D animation, så det både bliver en blanding af en masse forvirrende kamerabevægelser. Hvis Kenji Kamiyama havde fået lov til blot at anvende traditionel 2D animation kunne det have fungeret rigtigt fint.
Det er slet ingen dårlig historie. Faktisk tværtimod er man underholdt godt igennem det meste af filmen. Det føles bare ikke som en klassisk fantasy film indenfor Ringenes Herre universet. Det er mere som om, filmen lige så godt kunne have fungeret som en klassisk actionfilm, hvorpå både anime-stilen, de forundrende kameravinkler og kildematerialet kan være meget tvivlsomt. Derfor må de fleste Ringenes Herre fans føle sig lidt skuffet over denne nye fortolkning af det elskede univers.
”Ringenes Herre: Krigen om Rohan” er en flot og visuel film, men den mangler simpelthen sjæl og relevans for at gøre den meget spændende og mindeværdig. Anime-valget virker til at være ramt ved siden af, da den ikke passer til denne historie, og da kildematerialet heller ikke bliver ordentligt behandlet, føles filmen ret irrelevant til de trofaste fans. Og så er filmen også alt for lang tid dens uforløste potentielle.
