Efter at have færdiggjort en artikel om en gruppe unge Goth-kultister, finder journalisten Sadie Blake (Lucy Liu) håndfaste beviser på at der under overfladen gemmer sig mere end blot ”Dungeons & Dragons med piercinger”. Hun bliver kidnappet, voldtaget og dræbt af en rigtig vampyr ved navn Bishop og sendt til lighuset af den bistre strømer Clyde. Her vågner hun op og ramler hurtigt ind i en anden vampyr der med et par velvalgte gloser han har lånt af Yoda fra Stjernekrigen, udstyre hende med en lille hightech armbrøst og sender hende på hævntogt efter Bishop.
Når man som jeg har en del film i bagkataloget er der blevet lidt svært ikke at danne sig en forudfattet mening om indholdet af et cover hvorpå der står printet: Unrated, Undead Version”. Og når man fem minutter inde i samme vampyr-gyser bliver præsenteret for optakten til en omgang lesbisk sex bliver det ikke nemmere. Det er bestemt ikke fordi jeg har noget imod hverken vampyrfilm eller lesbisk sex. Problemet er bare at kombinationen ofte er så ringe at man virkeligt må håbe at alverdens teenagedrenge snart gør oprør mod at blive opfattet som laveste fællesnævner.
På alle områder låner Rise ingredienserne fra den samme læst, de fleste splatter/vampyr-gysere er blevet skåret over siden engang i 60’erne og håber på at en succes er hjemme. Vi får alt fra bare bryster, pigen der sidder i skabet mens morderen kommer langsomt nærmere, en blodig hånd der langsomt åbner en dør, folk der springer frem og råber bøh i tide og utide, en vampyr med samvittighedskvaler over sin blodtørst, en mystisk orientaler, den ensomme hævner, hvinende violiner på lydsiden osv. Nå ja og så har den tykke computernørd også fået sneget sig med ind.
Hele konceptet om en vampyr på hævntogt er naturligvis rettet mod det publikum der nød Wesley Snipes blotte hugtænderne i den langt bedre og mere underholdende Blade fra 1998. Action og Vampyrer med både interne stridigheder og samvittighedskvaler fik vi også i både Interview With The Vampire (1994) og Underworld 1+2 (2003+06) og mange, mange flere, der alle ligger milevidt over lav budgetfilmen Rise, der blot slæber sig igennem den ene forudsigelige kedsommelighed efter den anden og ikke engang har haft råd til nogle fornuftige slagsmål, som der ellers bliver lagt op til. Tværtimod skvatter hun bare bogstaveligt talt på røven i en blodpøl og så bliver det ikke bedre end det.
Den bistre strømer spilles udmærket af Michael Chiklis der er lige så bister som han er i tv-serien Shield og som den overlegne Dennis Franz var det før ham i politiserien NYPD Blue. Men man får helt ondt af den stakkels Lucy Liu der nu er synket så dybt. Hun var ellers svært populær i tv-serien Ally, kom på det store lærred og klarede sig glimrende i fint selskab som en af Charli’es Angels i 2000 før hun toppede i Tarantino’s suveræne Kill Bill fra 2003. Men retfærdigvis skal det siges at det på ingen måde er nemt at være andet end hvid i Hollywood – især ikke hvis man også er kvinde.
To stjerne gives som trøstepræmie til Lucy – ekstramateriale er der intet af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.