Holy Christ - eller skulle man bare sige Holy Spider? Det danske bidrag til den internationale bedste Oscar-film, som blev vejet og fundet for let af det amerikanske akademi - lige i sidste udskilningsløb inden de fem endelige nomineringer - tog i en sejrsrus af dimensioner revanche. Ved aftenens Robert Pris-uddeling gjorde Ali Abbasis voldsomme film om jagten på en seriemorder i Irans gader og stræder nærmest rent bord. Hele 16 nomineringer gav afkast hele 11 gange.
Inden vi kom så langt, så trådte en veloplagt vært i form af Frederik Cilius (Orkestret) ind på scenen og bød velkommen til aftenens festligheder. Hans evner med en ukulele var slet ikke så skæve, som de var ment, så skulle han engang få lyst til et karriereskifte, så ligger det lige for. Han fik kort inde i indledningsmonologen besøg af Philip Faber, med hvem han fik arrangeret en god gang gymnastik med alle salens filmfolk, som bl.a. talte navne som Anders Refn, Lars Ranthe, Bodil Jørgensen, Ellen Hillingsøe, Søren Kragh-Jacobsen, Ole Christian Madsen, Sofie Gråbøl, Lars Mikkelsen, Mia Lyhne, Mikkel Boe Følsgaard, Regner Grasten, Peter Gantzler, Sidse Babett Knudsen, Lone Scherfig, Lotte Svendsen og Per Fly. De gymnastiske og rytmiske bevægelser faldt nu Mads Langer og Sune Rose Wagner (The Raveonettes) nemmere end det var tilfældet hos Mick Øgendahl, Pilou Asbæk og David Dencik… Cilius var i den grad i hopla, og fik slynget både Lars von Triers seneste “Rend Mig I Røven”-citat ud mellem sidebenene og fik siden prikket lidt til en afbudsramt Ghita Nørby og spiddet Anders W. Berthelsens dårlige samvittighed over at have stjålet rollen som Bamse fra en oprigtigt tyk (underforstået Cilius selv). Cilius kiggede derefter olmt ned på Bamse-instruktør Henrik Ruben Genz og bad om en opringning i forbindelse med Bamse 2 - De Unge År og kvitterede med et perfekt udført “Ih-ih-ih-ih-i-i-i-ih mamamma we”!
Apropos Bamse og netop rollen som hovedpersonen, så stjal Anders W. Berthelsen som den største selvfølgelighed prisen for bedste mandlige hovedrolle i en film, hvor Berthelsen blandt andet takkede familien for at holde ud. De havde undervejs fået Bamse helt op i halsen, så det var tæt på et opkast. Lene Maria Christensen fik prisen for bedste kvindelige birolle for sin præstation i Niels Arden Oplevs (som hun kaldte en rigtig rocker) Rose, mens Sofie Gråbøl (filmens hovedrolleindehaver) fik fortalt, at der under optagelserne var opstået en gensidig plads i hinandens hjerter. Notabel prisvinder blev også dokumentaren “Et Hus Af Splinter”, som tilmed også har en Oscar-chance om lidt over en måneds tid. Det fik Cilius til at spørge vores kulturminister om, hvad der ville være at betragte som det største: En dansk Oscar eller en fjerde omgang i træk af VM-guld til håndboldherrerne?
Ret hurtigt inde i award-showet tegnede der sig et billede af en ren lykke for Holy Spider. Adskillige tekniske priser fandt vej til Ali Abbasis film og i showets anden del var der ikke rokket ved det billede. Det betød også at den aktuelle “The Last Of Us”-instruktør måtte på scenen flere gange. Så mange taler havde han alligevel ikke forberedt, og de spontane var nu engang også de bedste. Han fortalte blandt andet om at blive accepteret i Danmark, hans store filmiske forbilleder og så særligt også det voldsomme i at “Holy Spider” er årsag til, at flere af de medvirkende ikke kan vende tilbage til Iran. Filmens kontroversielle indhold og en række hemmelige optagelser har vakt vrede og flere af de krediterede optræder af samme årsag under dæknavn. På sin vis følte Abbasi også en skam over at stå på scenen og glæde sig, mens der er 10-årige, der bliver skudt efter og folk, der rådner op i fængslerne i Iran. Sikke omkostninger…
To særlige priser, IB-prisen og Æres-prisen, gik til henholdvis Snowglobe og Jørgen Leth. Sidstnævnte fik i sin anbefaling et langt påskud fra udlandet fra Tomas Gislason, som selv har brugt en del tid som dokumentarist. Leth kom på scenen, støttende sig til stok og fik taletid fra en stol. Ryggen driller, men ordene flyder fortsat, som vi også husker det fra mange en Tour De France-dækning.
Når der nu, trods alt, ikke stod Holy Spider på alle kategorier, så er det værd at fremhæve Tea Lindeburgs pris for adapterede manuskript for Du Som Er I Himlen og den bedste børne/ungdomsfilm, hvor Lille Allan - Den Menneskelige Antenne løb med sejren. Holy Spider kunne naturligvis ikke vinde i seriekategorierne, og her var der så ikke ret mange, der kunne hamle op med Carmen Curlers og Orkestret. Sidstnævnte vandt for bedste korte tv-serie, ligesom der også var gevinst for Emma Sehested Høeg for seriens kvindelige birolle, som den stille, lidt kedelige Emma. Omvendt pondus er der over Orkestrets 2. klarinet Bo, som spilles af aftenens vært. Cilius mente, at det kunne opfattes som hyklerisk, hvis han præsenterede en kategori, som han selv endte med at kunne vinde. Nemlig bedste mandlige hovedrolle i en tv-serie. Derfor bad han spontant hans ven og makker Rasmus Bruun, der selv spiller en hovedrolle i samme serie, om at agere presenter. En ydmyg gestus, men så blev Bo ligesom vakt til live, som den storskrydende og hoverende døgenigt, mens Rasmus Bruuns inkompetente og konfliktsky chef Jeppe måtte lægge øretæver til drillerier, som “kom herop på scenen og mærk hvordan det føles”, “jeg tror det bliver en aften, som du kommer til at huske”. Morbid terror kørende på, at Bruuns hovedrolle ikke var nomineret - og hvem vandt så, tja, det gjorde Cilius såmænd…
En lang men festlig aften kunne rundes af efter en halv times forlænget spilletid. En uddeling som i Robert-historikken vil blive husket som Edderkoppens Aften.
Årets klipper: Hayedeh Safiyari – Holy Spider
Årets sminkør: Morten Jacobsen / Anita Anderson – Bamse
Årets scenograf: Lina Nordqvist – Holy Spider
Årets kostumedesigner: Nina Grønlund – Vanskabte land
Årets sounddesigner: Rasmus Winther Jensen – Holy Spider
Årets score: Martin Dirkov – Holy Spider
Årets klipper: Olivia Neergaard-Holm – Holy Spider
Årets kvindelige birolle - tv-serie: Emma Sehested Høeg – Orkestret
Årets mandlige birolle - tv-serie: Nicolai Jørgensen – Carmen Curlers
Årets kvindelige hovedrolle - tv-serie: Maria Rossing - Carmen Curlers
Årets mandlige hovedrolle - tv-serie: Frederik Cilius – Orkestret
Årets kvindelige birolle: Lene Maria Christensen – Rose
Årets mandlige birolle: Arash Ashtiani – Holy Spider
Årets kvindelige hovedrolle: Zar Amir Ebrahimi – Holy Spider
Årets mandlige hovedrolle: Anders W. Berthelsen - Bamse
Årets visuelle effekter: Peter Hjorth – Holy Spider
Årets originale manuskript: Afshin Kamran Bahrami – Holy Spider
Årets originale manuskript: Ali Abbasi – Holy Spider
Årets instruktør: Ali Abbasi – Holy Spider
Årets fotograf: Nadim Carlsen – Holy Spider
Årets originale sang: Annika Aakjær / Aske Bode – Esthers orkester
Årets adapterede manuskript: Tea Lindeburg – Du som er i himlen
Årets ikke-engelsksprogede film: Verdens værste menneske
Årets engelsksprogede film: Triangle of Sadness
Årets kortfilm: Fiktion / Animation: Nest
Årets kortfilm: Dokumentar: En film der måske handler om fremtiden
Årets dokumentarfilm: Et hus af splinter
Årets tv-serie: Carmen Curlers
Årets korte tv-serie: Orkestret
Årets børne- og ungdomsfilm: Lille Allan - Den menneskelige antenne
Årets danske spillefilm: Holy Spider
Nedenfor ses udvalgte billeder fra begivenheden.
Foto-credit: forfatter + Nanna Grønnebech
