Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Rocky Balboa

27. maj 2007 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Rocky Balboa billede

Rocky er tilbage! Bedre end meget længe!

Siden 1976 har Sylvester Stallone med jævne mellemrum, uddelt øretæver i form af bokseren Rocky Balboa. Rocky er en hjælpsom og halvdum amatørbokser fra forstæderne i Philadelphia, som pludslig fik chancen for at bokse mod verdensmesteren i sværvægt. Uden at afsløre for meget fra de tidligere film, resulterer dette i, at Rocky bliver et af de vigtigste navne inden for boksning. I Rocky Balboa er Rocky for længst stoppet med at bokse, og styrer istedet en lille restaurant. Rockys kone Adrian er netop død, og hans søn Robert er træt af at leve
i sin fars skygge, og ignorerer Rocky så meget han nu kan holde det ud. Rocky søger en grund til at leve, og hjælper da også en del mennesker i kvarteret, men hans passion har altid været boksning. Da en computersimulation af en boksekamp mellem Rocky og den regenrende mester Mason "The Line" Dixon bliver vist i Tv, bliver interessen for Rocky vækket igen. Rocky får et boksecertifikat til at bokse lokalt, men Masons managere er mere interesserede i en kamp mellem Rocky og Mason, og det har Rocky svært ved at takke nej til.

I Rocky Balboa forsvinder det fokus på action, der ellers har styret Rocky-serien siden 1'eren, og det menneskelige drama kommer i højsædet. På dette plan minder den nu sjette film i rækken meget om den første Rocky-film. Selve boksningen er kun en lille del af historien, og med en hyggelig og rar atmosfære bliver Rockys liv efter boksning den centrale del af historien. 5'eren er nærmest helt glemt, hvilket ikke betyder så meget, da dette klart er seriens værste film. Jeg var meget positivt overrasket over, at der faktisk var mere kød på historien om Rocky efter 30 år, og filmens morale samt slutning er modig og gennemført.

Det er en af 80'ernes største actionhelte Sylvester Stallone, der spiller hovedrollen som Rocky for nu sjette gang i træk. Der hvor Stallone er anderledes end lignende actionhelte som Arnold Schwarzenegger og Jean-Claude Van Damme, er hans sans for skuespil, for Stallone er mere en skuespiller end et bundt kæmpende muskler. Han blev da også nomineret til en Oscar for sin rolle som Rocky i den første Rocky-film, og i Rocky Balboa genoptager han rollen med sans for både udvikling og genkendelighed. Burt Young som Rockys bedste ven Paulie, har ligeså genoptaget sin rolle med glans. Paulie bliver udsat for at hans verden bliver vendt på hovedet, og Youngs fortolkning af denne hændelse er både realistisk og imponerende. Det svageste led i filmen er Antonio Tarver der spiller Mason "The Line" Dixon. Tarver har før kun været med i serier, og det skulle han måske have holdt sig til. Dixon skal forestille at være en frygtindgydende og umoralsk bokser, i stedet får Tarver ham til at virke fjollet og
intetsigende.

Sylvester Stallone har selv skrevet filmens manuskript og instrueret filmen. Det samme gør han med næste års John Rambo, der er den fjerde film i rækken om Rambo, og hvis han fortsætter i nogenlunde samme spor som denne film, har vi noget at glæde os til. Rocky Balboa er typisk filmet med håndholdt kamera, og faktisk er der i instruktionen en stor forståelse for realisme og diverse følelser, der nærmest får filmen til at virke som en dokumentar.

Rocky Balboa er en film der bør ses af alle med en interesse for mennesker, for filmen handler om livet og mere specifikt livets senere faser. Det er en utrolig livsbekræftende film, som ligeså har alt det filmtekniske på plads, og danner en helhed som man sjældent oplever i nutidens Hollywood.

Der er masser af ekstramateriale på denne udgivelse. Kommentarspor, diverse featuretter om f.eks. filmens sidste kampscene, slettede scener og en alternativ slutning som på bagsiden af DVD-coveret afslører alt for meget om filmens slutning. Alt i alt en underholdende og dybdegående oplevelse, som ligesom filmen modtager 5 ud af 6 mulige stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Rocky Balboa
Original Titel: Rocky Balboa
Premieredato: 8. maj 2007
Instruktør: Sylvester Stallone
Skuespillere: Sylvester Stallone, Burt Young, Antonio Tarver, Geraldine Hughes, Milo Ventimiglia
Spilletid: 102 min.
Selskab: MGM, Rogue Marble, Columbia Pictures, Revolution Studios, Chartoff-Winkler Productions, SF/Fox, 2007
Genre: Drama
Link: http://www.rocky.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...