Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Rovdyrenes Nat

24. april 2011 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Rovdyrenes Nat billede

Rovdyrenes Nat er en klassisk ”Animal Horror” film, der byder på en del intense og uhyggelige scener.

I en storby i Nordeuropa ånder alt fred og ro. Natten i den zoologiske have er rolig, og dyrene får deres sidste skål vand, inden det bliver helt mørkt. Men noget er alligevel ikke helt rigtigt, og natten bliver pludselig flænset af dyrebrøl overalt i storbyen. Alle de vilde dyr er brudt ud af deres ellers så sikre bure, og skaber panik og død overalt, hvor de kommer frem. Vandet de har drukket af er nemlig blevet forurenet, og har fået deres hjerner til at kortslutte. Men dyrene er ikke de eneste der har drukket det forurenede vand, også en gruppe børn bliver ramt af den store øko-katastrofe.

Dette er kort fortalt historien i Franco Prosperis horror historie, om hvad der sker når den vilde og voldsomme natur slippes løs i de menneskeskabte storbyer. Rovdyrenes Nat indeholder en lang række super spændende scener med dyr imod mennesker. Klassisk er scenen hvor en massiv flok rotter overfalder og æder et forelsket par, der sidder og hygger i deres bil. Men også scenen med elefanterne der skaber panik og flystyrt, da de løber ud på flyvepladsens landingsbane, vidner om Franco Prosperis overskud og vilje til at skabe en klassiker i ”animal Horror” genren.

Franco Prosperi er kendt for at skabe film som de berygtede og yderst kontroversielle dokumentarfilm Mondo Cane, Mondo Cane 2 og den modbydelige Farvel til Afrika. Rovdyrenes Nat åbner med at skrive, at ingen dyr kom til skade under optagelserne. Herefter klippes der til et afhugget hestehoved der flækkes af en økse, og bliver brugt til dyrefoder. Franco Prosperi spilder ikke tiden, og gør fra starten Rovdyrenes Nat til en film, der med sikkerhed vil dele publikum i to lejre, hvilket er helt forståeligt, da der også senere hen i filmen indgår klip med dyr der helt sikkert kommer til skade. Italienske B-film havde på et tidspunkt den grimme vane at indføre klip af rigtige levende dyr, der blev slået ihjel. Noget man bestemt bør tage afstand fra, men som publikum i de glade 80’ere alligevel sugede til sig som ren underholdning.

Franco Delli Colli har fotograferet Rovdyrenes Nat, og det har sikkert engang været et flot print der har gået i biograferne. Desværre er billedet på denne DVD kopi meget mørkt. Dette ødelægger de mange ellers spændende scener en anelse, da det flere steder er meget svært at se, hvad der foregår. Det er med sikkerhed den flotteste tilgængelige kopi, og vi skal faktisk blot være glade for, at det nu er muligt at se denne lille dyre-horror film på vores breddegrader.

Skuespillet er ikke specielt nævneværdigt, men skidt med det, da det jo er dyrene der er i fokus. Det er ikke skuespillerne der vil blive husket, men derimod er scenen hvor en Gepard jager en åben folkevogn igennem byens gader utroligt godt skruet sammen, og vil blive i denne anmelders hukommelse indtil næste gang filmen bliver puttet i afspilleren. Ligeledes er slutscenen, hvor en gruppe børn også er blevet morderisk sindssyge af det forurenede vand ganske grum og modbydelig.

Franco Delli Colli har med Rovdyrenes Nat skabt et lille mesterværk, og er man til Italienske Horror film, er den bestemt værd at få hjem til en hyggelig aften i dagligstuen.

Ekstramateriale.

Det er muligt at se et slideshow med billeder fra filmen, og et spændende trailershow med andre film fra Another World Entertainment der indeholder vilde dyr.

Ekstramaterialet får 2 stjerner ud af 6 mulige.

Filmen vises i sit oprindelige 1:85:1. og lyden af rovdyr-tænder der flænser menneskekød kan nydes i Engelsk og Italiensk Dolby Digital Stereo 2.0.
Rovdyrenes Nat kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment

Titel: Rovdyrenes Nat
Original Titel: Wild Beasts/Belve feroci.
Premieredato: 21. marts 2011
Instruktør: Franco Prosperi.
Skuespillere: Lorraine De Selle, John Aldrich.
Spilletid: 88 min.
Selskab: 1984
Genre: Gyser





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...