Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Roy Orbison - Greatest Hits (DVD/CD)

8. april 2005 af Per C. Halling

5 stjerner Skriv en kommentar

Roy Orbison - Greatest Hits (DVD/CD) billede

”Gammel vin på nye flasker” vil nogen måske mene, men faktisk er dette mere en lille hyldest og en rigtig god introduktion til en af Rock'n'Roll’ens største stemmer.

Normalt når man sætter en Greatest Hits DVD eller CD i maskinen er det typisk for at høre en række gode sange fra en bestemt kunstner og som sådan kan disse til tider være temmelig kedelige for hver melodi bliver ligesom taget ud af den helhed hvori den hører til og det kan knuse eller fjerne nogle af de ideer en kunstner havde da han/hun lavede den. Et andet problem er, at med store kunstnere netop som Roy Orbison eller fx Elvis og typisk andre fra samme tid at der findes den ene efter den anden klon af Greatest Hits album fra flere forskellige selskaber, med de samme numre men forskellige optagelser og kvalitet alt efter hvilket tidspunkt, den stammer fra i kunstnerens karriere. Ikke altid lige heldigt for kunstneren og ofte til stor irritation for køberne, der føler at man endnu gang har købt katten i sækken, med mindre man er fanatisk samler. Det var derfor med lidt skepsis, at jeg smed denne DVD og CD, som kun indeholder 14 sange fra en mere end 30 år lang karriere.

Lad det være sagt med det samme, denne DVD er lavet med respekt og kærlighed til Roy Orbison, mere end kun money making og det mærkes fra første billede i hovedmenuen og strofe i åbningsnummeret Go, Go, Go (Down The Line) fra den fremragende Black and White Night koncert han lavede sammen med nogle af rockens store navne som fx Bruce Springsteen, Elvis Costello, Tom Waits og andre store navne i 1989. Den dukker flere bidder op fra i løbet af DVD’en og programmet med Roy Orbison - Ja, du læste rigtig dette er ikke kun sange. Vælger du at se hele dvd’en kædes numrene nemlig sammen af små anekdoter og introduktioner af Roy Orbison selv taget fra et gammelt tv program.

Takket været Barbara Orbison (hans enke) kommer vi på optagelserne på denne DVD vidt omkring, både i tid og sted. Dette giver os samtidigt et utrolig godt indtryk af hvor tidløs, veloplagt og ikke mindst medrivende han kunne være på en scene og det var uanset om det var i et lille tv-studie i Holland eller en stor koncert i New York. Det spændende ved Roy Orbison var og er han at hans sange sjældent varer mere end 3 minutter, men alligevel formår han beskrive fortvivlelse, et knust hjerte, fascination og ubetinget kærlighed uden at absolut at skulle gentage det samme sidste vers om og om igen og trække en ellers god sang i langdrag. Selvom optagelserne er af svingende kvalitet har man virkelig kælet for denne udgivelse og finpudset både billede og lyd, så præsentationen lever optil, at man har overført dem til nutidens digitale medier – DVD og CD.

Når man har nydt de 13 numre (bl.a. en fed lang version af Pretty Woman og god koncertversion af You Got It) kan man gå i krig med det begrænsede men udmærkede ekstra materiale, som dels består af 2 musikvideoer She’s a Mystery To Me og Crying med K. D. Lang (der måtte gerne have været flere), men også Elektronic Press Kits som jo normalt er forbeholdt presse og radiostationer m.fl. Disse indeholder interviews med venner, familie, kollegaer, som fortæller om hvilket dejligt, dygtigt og fantastisk menneske han var. Alle disse ord krydderes med en masse optagelser med Roy Orbison selv fra koncerter og prisuddelinger. Det er lidt vemodigt da de er lavet umiddelbart efter hans død, men samtidigt også lidt vammelt for man kan godt mærke at nogle af dem ikke virker helt troværdige. Specielt de skuespillere der medvirker i videoen I Drove All Night kommer hurtigt til at lyde som de typiske making off kommentarer, som altid er at finde på film DVD’er i dag. Hvis man kender til Roy Orbison i forvejen kan man hurtigt gennemskue og vide hvem der er ægte. For dem som ikke gør kan man få et lille indblik i hvor beskeden og ydmyg han rent faktisk var på tros af sin store succes. Ekstra materialet rundes af med 2 ekstra numre An Empty Cup og Crying hvor man kan sammenligne de gamle originale optagelser med de nye og remarsterede, godt med lidt ekstra numre, men ikke nogen ny og spændende feature.

CD’er er der ikke meget at skrive om. Den indeholde de samme13 sange, så du kan tage samlingen med i bilen, båden, skolen eller hvor du nu får lyst til at lytte til den.

Nu har vi kigget lidt på selve DVD’en og CD’, så lad os tage et kig på den tekniske kvalitet af denne DVD.

Video

Billedet er i 4:3 (1.33:1) og det er uanset den kilde den kommer fra. Optagelserne er skiftevis i farve og sort/hvid og sørget for blide overgange mellem de enkelte numre og øvrige optagelser. Man har gjort alt for at dette skal være en god oplevelse for både nye og gamle fans, så billederne er renset og tilpasset hinanden, så der er harmoni mellem gamle og nyere optagelser.

4 stjerner ud af 6

Audio

Lyd siden på denne DVD er et helt kapitel for sig selv. Du kan vælge mellem hele 4 lydspor: Dolby Digital 2.0, 5.1, DTS, og sidst men ikke mindst optagelsens original lyd.

Lyden er flot og ren, men desværre også lidt flad indimellem og dette bliver rigtig tydeligt, hvis du lytter til den i DTS. Ved direkte sammenligning med original lyden er det klart at 5.1 og DTS lyden vinder stort og specielt i de nyere optagelser er der en god og lyd, der virkelig giver dig følelsen af at være tilstede. Mit største problem med for ren lyd er blot, at det fjerner lidt af charmen fra de gamle optagelser med naturligt knas og knitren.

Men alt i alt ender den på en høj karakter her, for det er flot med så mange muligheder og så flot renset, selv om de nu efter min mening heller måtte have puttet flere sange/optagelser på DVD’en.

4 stjerner ud af 6

Menu og Tekster

Menuerne er gode og hurtige at finde rundt i, med gode beskrivende tekster og ofte ledsaget af forskellige sange alt efter hvilket menupunkt du er i.

Der er ingen tekster på nogen sprog. Hvis du ikke forstår dig på engelsk, må du nøjes med at nyde musikken og billederne.

4 stjerner ud af 6

Track Lister

Der er ikke den forskel på indholdet a sange, men den største forskel finder du i at sangene fra ekstra materialet desværre ikke er at finde på CD’en.

DVD’en

1. Go, Go, Go (Down The Line), 2. In Dreams, 3. Blue Bayou, 4. Ooby Dooby, 5. Only The Lonely, 6. It's Over, 7. Claudette, 8. That Lovin' You Feelin' Again, 9. You Got It, 10. Crying, 11. Walk On, 12. Running Scared, 13. Pretty Woman og numrene i bonus materialet 1. An Empty Cup 2. Crying 3. She’s a Mystery To Me 4. Crying med K. D. Lang og 5. I Drove All Night

CD’en

1. Go, Go, Go (Down The Line), 2. In Dreams, 3. Blue Bayou, 4. Ooby Dooby, 5. Only The Lonely, 6. It's Over, 7. Claudette, 8. That Lovin' You Feelin' Again, 9. You Got It, 10. Crying, 11. Walk On, 12. Running Scared, 13. Pretty Woman 14. Running Scrared (Reprise)

Konklusion

Uanset om du er gammel eller ny fan får man udmærket valuta for pengene. Man får rigtig god lyd og pæne billeder, en CD til bilen og ikke mindst god indsigt i hvad Roy Orbison kan tilbyde dig, selvom de nu godt måtte have sparet et lydspor og brugt pladsen på flere optagelser og sange.

Ekstra Materialet er på nær videoerne, næppe noget du vender tilbage til, men af en bedre kvalitet end så mange andre udgivelser, men ønsker du at vide mere om Roy Orbison skal du ikke lede der, men gå in på hans officielle internet side http://www.orbison.com/ eller en af de mange fan sites.

Roy Orbison er snart aktuel med en ny DVD som hedder Live from Australia, men indtil da bør du prøve at få fat i enten Live at Austin City Limits eller den før omtalte Black & White Night koncert, for det er virkelig en koncert, der rykker med masser af store navne og meget flot optaget både i billede og lyd.

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark

Titel: Roy Orbison - Greatest Hits
Original Titel: Roy Orbison - Greatest Hits
Premieredato: 19. oktober 2004
Genre: Action
Link: http://www.orbison.com/
Billede 2 – Et screenshot fra Black & White Night DVD’en med Bruce Springsteen på en af de mange guitarer.
Billede 2 – Et screenshot fra Black & White Night DVD’en med Bruce Springsteen på en af de mange guitarer.
Et af de tidlige billeder af ham og man kan godt se at han har holdt stilen hele vejen igennem frem til hans desværre tidlige død i 1988.
Et af de tidlige billeder af ham og man kan godt se at han har holdt stilen hele vejen igennem frem til hans desværre tidlige død i 1988.
Som vi alle kender ham klædt i sort og med meget mørke, hvis ikke helt sorte briller – ”He Got It” ;-)
Som vi alle kender ham klædt i sort og med meget mørke, hvis ikke helt sorte briller – ”He Got It” ;-)


banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...