Jack Nicholson er ved at være et prøvet navn i oscar-sammenhæng. Han har været nomineret hele elleve gange i opløbet om den prestigefyldte statuette. Tre gange har der været gevinst – nemlig for bedste mandlige hovedrolle i Gøgereden ( 1975 ), for bedste mandlige birolle i Tid Til Kærtegn ( 1984 ) og for bedste mandlige hovedrolle i Det Bli’r Ikke Bedre ( 1998 ). Hans nyeste film, Rundt Om Schmidt ( 2002 ), efterlader forventninger om endnu en statuette til samlingen.
Jack Nicholson er den 66-årige Warren Schmidt, der tvinges til at tage sit liv op til revurdering. Schmidt er netop gået på pension, da hans hustru igennem 42 år, Helen, dør pludseligt af en blodprop i hjernen. Hans eneste datter, Jeannie ( Hope Davis ), vil giftes med den temmelig bondske, men velmenende Randall ( Dermot Mulroney ), som ikke vækker tillid hos Warren Schmidt. Det er tid til selvransagelse. Har Schmidt virkeligt opnået det, han ville med sit liv? Har han haft det rette job? Har han været gift med den rette? Eller er han blot ved at se sit liv gå til spilde?
Warren Schmidt bliver, igennem nødhjælpsorganisationen Red Barnet, fadder for den seksårige Ndugu Umbo fra Tanzania. Schmidt skriver lange breve til Ndugu, hvorigennem han får sat ord på sine følelser og reflekteret over sit liv. Undervejs vil han ikke have sin datter til at begå de samme fejltagelser, som han selv har gjort. Derfor sætter han sig ind i den nyindkøbte Winnebago camper med kurs mod Denver for at stoppe hende fra at blive gift med Randall. Mødet med svigerfamilien giver, ikke mindst, stof til eftertanke. I virkeligheden er turen mod Denver en undskyldning, for Warren, for at stikke af fra sine egne problemer. Men efterhånden som turen skrider frem, tvinges han til at se sit liv og dets mulige kriser i øjnene.
Jack Nicholson er, som altid, en fornøjelse at opleve. Denne film er ingen undtagelse. Han spiller sin rolle sublimt og er helt klart en osvarnominering værdig. Men det skal også understreges, at denne film ingenlunde havde fungeret uden en karakterskuespiller som ham. Rundt Om Schmidt er sandsynligvis en af de film, der aldrig havde nået de danske biografer, hvis ikke det var for et navn på plakaten – nemlig Jack Nicholson. Skuespillet rundt om Nicholson fungerer generelt udmærket, uden at imponere. Det blegner simpelthen i forhold til en kapacitet af denne kaliber. Selv en Kathy Bates, der kan levere fremragende præstationer og også gør det fint og medlevende her, blegner i forhold til Nicholson.
Filmens plot er som sådan ustrukteret, kedeligt og glemt i morgen. Alexander Payne må være en instruktør uden den store tillid til sit publikum. Intet bliver overladt til fantasien. Alt det sagte underbygges visuelt. Og det er mildt sagt trættende i længden. Man føler sig, som publikum, i den grad talt ned til.
Rundt Om Schmidt er en film, der bekræfter vores værste fordomme om det amerikanske samfund, amerikanere i almindelighed og svigerfamilier i særdeleshed. Det er sjovt og underholdende. Men kun den første time. Herefter bliver det pinagtigt og plat og ender med at blive navlepilleri af den værste skuffe. Nøgenscenen med Kathy Bates er ingen undtagelse. Den er ligegyldig og kan på ingen måde forarge, hvilket sikkert har været det oprindelige mål.
Rundt Om Schmidt behandler et emne, der kun er alt for velkendt – også i filmbranchen. Derfor kræver det også, at den kan give noget særligt, noget ekstraordinært. Det kan den ikke. Og derfor bliver den heller aldrig det man havde håbet på. Filmen lover ganske enkelt mere, end den kan holde. Efter en dynamisk start, med antydninger af nogle store konflikter undervejs, flyder det hele stille og roligt ud i sandet. De snigende konflikter mangler mere bid og aggressivitet, der kan holde kunderne inde i butikken. Det er der ikke, og dermed bliver det hele en lidt distanceret og ligegyldig affære.
En halv time kunne man også snildt have skåret af de over to timers spilletid. Det havde givet filmen et hurtigere tempo og et bedre flow. Filmens tempo er for langsomt og udynamisk og fænger ikke.
Filmen høster tre stjerner. De to stjerner kommer udelukkende af Jack Nicholsons tilstedeværelse. Han er en ener i Hollywood og den eneste tænkelige grund til at bruge tid på denne mainstream indspilning.