Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der eksisterer et sandt overflødighedshorn af britiske krimiserier. En af disse er “Inspector Wexford”, der bygger på krimidronningen Ruth Rendells kriminalromaner om den barske og knotne kommissær, der opklarer mord og andre forbrydelser i den lille by Kingsmarkham.
Hvis man ikke tidligere er rendt ind i kommissær Wexford, så beskrives han bedst som en kombination af kommissær Morse tilsat en snert af kommissær Barnaby. Wexford er nemlig i besiddelse af Morses iltre temperament, der ofte kommer højlydt til udtryk, samt Barnabys muntre lune, der især manifesterer sig på hjemmefronten, når han er sammen med hustruen Dora. Og som alle kommissærer med respekt for sig selv, så har Wexford naturligvis også en assistent – denne hedder Mike Binder.
Tempoet i “Inspector Wexford” er (vil nogle mene) sløvt, hvilket der også kan være noget om – især, hvis man f.eks. sammenligner serien med den noget mere driftige “Inspector Barnaby”. “Inspector Wexford” har f.eks. ikke den humor, der kendetegner “Inspector Barnaby” (aka “Midsomer Murders”). Dermed ikke sagt, at der ikke er humor tilstede, det er der skam, men den er underspillet på typisk, britisk facon. Denne tradition for gråtrist bitterhed (som man kan spore i “Inspector Wexford”) bryder en serie som “Inspector Barnaby” med. Her forlenes seriens univers ikke kun med humor og hjertevarme, men også med charme og hygge – ikke mindst takket være den altid brillante John Nettles i rollen som chief inspector Tom Barnaby samt hans assistenter Troy, Scott og Jones.
“Inspector Wexford” er af en anden og knapt så farverig kaliber. For selvom Wexford (George Baker) repræsenterer en alsidig karakter, der både er intelligent, handlekraftig og barsk, så er han også en smule grå, hvilket i øvrigt også gør sig gældende for seriens generelle miljø. Man finder ikke samme farverige palet af karakterer, som man gør hos “Inspector Barnaby”. Man sporer ikke samme intellekt, som gør sig gældende for ”Inspector Morse”. Og selvom Wexford kan være nok så barsk, så er der langt til inspector Jack Frosts slagkraftighed og rapkæftethed i “A Touch of Frost”.
Men serien har dog alligevel den særegne, britiske krimiaura, som man i større eller mindre grad finder repræsenteret hos alle krimiserier, der er fostret på britisk muld. Så hvis man ønsker at stifte bekendtskab med Reginald 'Reg' Wexford, så kan man meget passende investere i de tre nyeste episoder af “Inspector Wexford”, som SF-Film præsenterer i deres Crime Time-serie.
Episodeguide
“Simisola” (1996)
En ung, farvet pige forsvinder fra Kingsmarkham. Hun er datter af den lokale læge, der anmelder hendes forsvinden til Wexford. Inden længe findes en farvet pige myrdet – er det mon den forsvundne datter? Wexford og Binder hvirvles ind i en kompleks sag om menneskesmugling, racisme, mord og voldtægt. En sag, der involverer en række spidsborgere fra Kingsmarkham.
“Road Rage” (1998)
Uden for Kingsmarkham er et motorvejsbyggeri ved at tage form, men både byens borgere og miljøforkæmpere er imod byggeriet, der skal gå tværs igennem et lokalt skovområde. En fanatisk fraktion af miljøaktivister, der kalder sig Sacred Globe, kidnapper Wexfords kone, Dora, samt fire andre, og samtidig finder man det stærkt opløste lig af en tysk studerende.
“Harm done” (2000)
Nyheden om, at en kendt pædofil bliver løsladt fra fængsel, og bosætter sig i Kingsmarkham, skaber furore i det lille samfund. Samtidig med løsladelsen af den pædofile forsvinder der en treårig pige fra sit hjem, og borgerne i Kingsmarkham kommer i lynchestemning. Alt imens forsøger Wexford at opklare sagen om en pige, der påstår at være blevet kidnappet og holdt fanget i et gammelt hus.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox.
