Skriv en kommentar
Sarah (Jennifer Aniston) skal giftes med sin kæreste, Jeff (Mark Ruffalo). Giftes skal hendes lillesøster, Annie (Mena Suvari) også, og Sarah og Jeff er på vej hjem til Sarahs fødeby Pasadena for at overvære brylluppet. Sarah er ikke glad ved situationen for hun føler ikke hun har noget tilfælles med sin familie. Hun føler heller ikke hendes liv kommer nogen vegne og er i tvivl om det ægteskab hun forventes at indgå. Hendes mormor, Kathrine (Shirley MacLaine), er ikke så stiv og konservative som resten af familien og Sarah finder trøst over sin fortvivlelse ved hende. Under besøget hos familien går det langsomt op for hende, at hendes afdøde mor og mormoderen muligvis kunne have inspireret til den kendte roman ”Fagre Voksne Kvinder”, der som bekendt senere blev til en filmatisering med Dustin Hoffmann.
I sin desperation efter at finde svar på sin identitetskrise gør Sarah et ihærdigt forsøg på at finde ud af hvem den unge mand der kom imellem hendes mor og mormor er. Hun sender sin kæreste hjem og flyver til San Francisco for at opsøge den mystiske mand- Beau Burroghs (Kevin Costner).
Instruktøren, Rob Reiner, har tidligere leveret publikums-succeser som ”Spinal Tap”, ”When Harry Met Sally” og ”The Story of Us”. Hans nyeste skud på stammen er en romantisk komedie krydret med lidt drama. Opskriften er simpel, effektiv og letfordøjelig. Men man behøver heller ikke andet for at blive underholdt i halvanden time i biografens mørke og man ved hvad man begiver sig ind i mørket for at se, blot ved at kaste et blik på film-plakaten. Det der holder denne film oppe er de jokes der holder sig oven vande uden rigtigt at være latterkrampende sjove. Shirley MacLaines figur er en kliché, men en underholdende en af slagsen.
Jennifer Aniston kan ikke spille så meget andet end romantiske komedier når det kommer til det store lærred. Hendes figur kommer aldrig rigtig nogen vegne og forbliver uinteressant hele filmen igennem. Kevin Costner er ikke kendt for prægtige, filmiske præstationer og det bliver han heller ikke for denne præstation. Hans sammenspil med Aniston er uden gnist og det sætter sit præg på filmens udtryk. Der opstår aldrig nogen scener der når ud til publikum og man når aldrig i dybden med nogen af karaktererne.
Plottet med ”Fagre Voksne Kvinder” er et originalt udgangspunkt, men dette er en film der ikke skal andet end at underholde i halvandens times tid. Den vil uden tvivl få hug i sine anmeldelser. Filmen har problemer med at forene drama og komedie. Begge genrer bliver let skøjtet hen over og skuespille-præstationerne hjælper ikke til det bedre. Filmen underholder og indeholder alt det en romantisk komedie skal indeholde: forvekslinger, kærlighed og ingen scener der vil få publikum til at føle ubehag.
