Skriv en kommentar
Virkelighed overgår fiktion
Samsara er et 99-minutter langt filmunivers, hvor det ene sansemættede og utrolige billede afløser det næste. Og det er virkelig utroligt i ordets reneste forstand – det er svært at forestille sig, at det univers filmen udspiller sig i, rent faktisk er vores eget. Skellet mellem dokumentar og fiktion er for længst blevet udvisket, og det understreger Ron Fricke og Mark Magidson i en film, der kan ses som en slags opfølger til deres tidligere samarbejde Baraka fra 1992. Hvert eneste billede er komponeret, instrueret og gennemført – og gudskelov for det. Det medfører en lind strøm af indstillinger, der sammen bliver en mosaik af flotte billeder, men hver især kunne fungere som enkeltstående værker i en udstilling. Den World Press Foto-lignende præcision er nødvendig i en film uden hverken handling eller suspense, der samtidig er blottet for dialog og voice over. Og det er her, filmen har sine styrker og begrænsninger.
A world beyond words
Som nævnt er det ikke hver dag, Fricke og Magidson spytter nye film ud. Samsara udkom tilbage i 2012, men på de tyve år mellem deres to film har duoen brugt tiden fornuftigt. Ud over at samle kræfter har de over en periode på fem år rejst fem kontinenter tyndt og filmet i 25 lande. Filmen har altså verden som ramme. Uden forankrende forklaringer bliver filmen et lyrisk associativ potpourri, der lægger op til at hver enkel beskuer kan få sin egen oplevelse og fortolkning ud af det.
På trods af gode intentioner holder det nu ikke hele vejen, og filmen forfalder i korte glimt til udpenslende overtolkning af et udtømt emne: Natur = god, mennesker = ond. Billeder og især klipning kan jo også fortælle historier, så i montager a la Eisenstein maler Fricke og Magidson deres eget billede af en verden i fordærv. De smukke naturbilleder i filmens indledning (spoiler alert: og afslutning) får i filmens midte et andet drive. Tempoet opskrues og mennesket og maskinen smelter sammen som filmens antihelt. Det ses bl.a. i en sekvens, hvor slagtekyllinger går fra farm – bur – mishandling – fabrik – slagtning – pakning – samlebånd – mad – McDonalds. Okay så er budskabet sivet ind... Man tilgiver det nu hurtigt, og filmen har hele vejen igennem et holistisk snit uden at blive kvalmende.
Læn dig tilbage og lad dig blive opslugt
Dokumentaren er ud over sine voyeuristiske billeder, der tager seeren hen, hvor han/hun ellers aldrig kan komme, politisk i sit udtryk. Amerikanere kan nogle gange svinge sig op på andre niveauer end alle andre, men det er okay, lad dig bare rive dig med. Det er godt klaret af en film, hvor størstedelen af indstillingerne varer på den gode side af syv-otte sekunder(!). Der er så mange fascinerende billeder i både slow motion, fast forward og den altid flotte og evigt populære timelapse-effekt. Soundtracket understøtter billederne flot og alt i alt kan man roligt sige, at det er en film, der gør sig godt i biografen.
Med mange film skal man være i den rette stemning for at få det bedste ud af den. Få film formår at få én i den rette stemning. Samsara er en af dem.
DoxBio informerer:
- På premieredagen 28. august vises Samsara i 50 biografer samme dag og der vil være live-transmission fra Fanø til de deltagende biografer landsdækkende.
- Efter 28. august fortsætter filmen i udvalgte biografer.
