Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Samurai Rebellion

14. juli 2008 af Jan Mouritzen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Samurai Rebellion billede

Masaki Kobayashis samuraiklassiker ‘Samurai Rebellion’ er udkommet på dansk DVD i en fremragende udgave, der er digitalt renset for støj og samtidig præsenterer mesterværket i en uklippet version.

Handlingen i ‘Samurai Rebellion’ udspiller sig i den japanske histories Edo periode, dvs. i begyndelsen af 1700-tallet.
Isaburo Sasahara (Toshiro Mifune) har gennem hele livet loyalt og pligtopfyldende tjent sin herre, Lensherre Matsudaira. Samuraien Sasahara er ansat i Lensherrens husarkompagni og er kendt som en fremragende sværdkæmper, som kun har sin lige i vennen Tatewaki Asano (Tatsuya Nakadai). Sasahara befinder sig i et kærlighedsløst ægteskab med en dominerende hystade og dette er muligvis årsagen til, at han har helliget sin tid til den ædle kampsportskunst.
Da Lensherre Matsudaira i arrigskab fryser en af sine konkubiner ud, fordi hun vover at markere sin selvstændighed, begår han en alvorlig fejltagelse. Konkubinen Ichi (Yoko Tsukasa) er endda mor til en af Lensherrens sønner. Nu beordrer Matsudaira at hans ekskonkubine skal gifte sig med Isaburos ældste søn, Yogoro (Takeshi ‘Go’ Kato). Dette er en særlig generøs gestus, da vasalen (tjeneren) Isaburo Sasaharas familie ikke standsmæssigt er værdig til at modtage et sådant tilbud. Efter megen vægren accepterer Sasahara tvangsægteskabet og med tiden bliver Ichi og Yogoro faktisk lykkelige i ægteskabets tosomhed. Parret får indenfor et par år også en lille datter, Tomi, som gør sin farfar meget blød om hjertet.
Nu beordrer Lensherre Matsudaira sin ekskonkubine at vende tilbage til hans hus og tage sig af deres fælles søn. Sasahara, som har iagttaget den dybe kærlighed mellem sin søn og svigerdatter, nægter, men Ichi bliver i stedet narret til at komme til slottet. Lensherren beordrer, at Sasahara og Yogoro skal begå seppuku (sprætte maverne op) pga. deres lydighedsnægtelse. Men Sasahara er klar over, at Ichi bliver holdt på slottet mod sin vilje og han nægter at udføre ordren. I stedet bereder han sig på kamp. Han finder sine skarpeste sværdklinger frem og breder tatami (stråmåtter) ud på gulvene, så de kan opsuge blodet fra fjenderne. Sasaharas oprør skal ende med at skrive sig ind i de japanske legender.
Toshiro Mifune (1920-97) var japansk films største stjerne med en karriere, der omfattede mere end 150 film. Han huskes især for sit legendariske samarbejde med Akira Kurosawa på klassikerne ‘Dæmonernes port’ (1950), ‘De syv samuraier’ (1954), ‘Blodets trone’ (1958) og ‘Livvagten’ (1961). I disse (og talrige andre) film brillerede Mifune med sin kraftfulde fysik og sin særlige karisma af den slags et filmkamera elsker. Ingen anden end Toshiro Mifune kunne have spillet Sasahara med den sammenbidte værdighed og indestængte voldsomhed, som rollen kræver.
Masaki Kobayashi anvender en sparsom teknik, idet han langsomt lader stemningen op og giver os en psykologisk nuanceret indsigt i og forståelse for karakterernes dilemmaer. Slægtsdramaet er af Shakespearske dimensioner, men det meste udspiller sig på dialogplan. Først i filmens sidste halve time blotlægges samuraisværdene og der krydses klinger. Der er en utrolig intensitet i de åndfulde, sort-hvide billedkompositioner, selv om der faktisk ikke sker alverden (dynamisk) på billedplanet før end til sidst, da Sasahara konfronterer sine fjender. Så udfolder Masaki Kobayashi til gengæld sit mesterskab og excellerer i drabelige fægtescener, realiseret gennem virtuost udførte tracking shots og fortættede close up indstillinger, der tydeligvis har inspireret både Leone og Tarantino.

Another World Entertainment fortjener al mulig ros for at præsentere ‘Samurai Rebellion’ i en smuk, knivskarp 2.35:1 overførsel, der bevarer det brede Toho Scope-format. Filmen er naturligvis i 16x9 og Kobayashis bredlærredkompositioner tager sig eminent ud på widescreen TV.

DVDens ekstramateriale omfatter trailers til filmen og trailers til en række andre AWE-udgivelser.
Der er også et slideshow med stills fra filmen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Samurai Rebellion
Original Titel: Jôi-uchi: Hairyô tsuma shimatsu
Premieredato: 6. juni 2008
Instruktør: Masaki Kobayashi
Skuespillere: Toshiro Mifune, Tatsuya Nakadai, Yôko Tsukasa, Takeshi "Go" Kato.
Spilletid: 120 min.
Selskab: Toho Company Ltd. 1967
Genre: Action




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...