Tredje del af Scary Movie serien er nu udkommet på DVD. Endnu engang bliver nogle af Hollywoods største blockbusters parodieret og efterlignet i en lind strøm. Cindy Campbell (Anna Faris) er en nyhedsreporter som får nys om en historie der involvere korncirkler, aliens, videodræberbånd, sære børn og en hvid rapper.
Som det er antydet ovenfor, så er det denne gang Signs, The Ring og 8 Mile der primært bliver lånt fra. Andre film kan dog ikke føle sig sikre og specielt også Matrix universet bliver der gjort grin med. Alle disse bliver kædet sammen ved hjælp af Cindy Campbell. Vi får i åbningsscenen Pamela Anderson og Jenny McCarthy og se som to katolske skolepiger i meget små uniformer. De fortæller hinanden gyser historier da den ene har set et videobånd, hvor der efterfølgende bliver ringet og fortalt man kun har syv dage tilbage. Således bliver handlingen sparket i gang og vi ryger straks videre til farmeren og den tidligere præst Tom (Charlie Sheen). Han har fået lavet nogle korncirkler i sine marker og kontakter sheriffen.
Cindy Campbell kommer på sporet af disse ting. Samtidig har hun sin nevø på slæb, som har overnaturlige evner. Det er ikke småting den knægt kommer til at gå igennem filmens korte spilletid. Samtidig dater Cindy Toms bror George (Simon Rex), han har store drømme om at blive rapper og sammen med hans homies, battler han mod andre rappere ’downtown’. Således bliver 8 Mile også flettet ind i ”handlingen”.
For handling er der ikke meget af, men man sidder ikke og savner det synderligt under filmen. Filmen formår stort set hele tiden at underholde. Keder man sig et øjeblik kan man altid holde udkig efter de mange referencer til andre film. Der er nemlig mange andre end dem jeg har nævnt i anmeldelsen. Der er også et utal af cameos og små roller til vidt forskellige skuespillere. Blandt andet det mærkeligste par jeg længe har set på film, Leslie Nielsen som præsident og Ja Rule som hans bodyguard. Disse optrin er der ufattelig mange af og alligevel formår filmen ikke at ryge helt af sporet.
Filmen er instrueret af The King of Spoofs nemlig David Zucker. Han har tidligere instrueret film som BASEketball, Naked Gun trilogien og Airplane. Alle film som mere eller mindre parodiere andre mere seriøse film. Han beviser også med Scary Movie 3, at det er en genre han har forstand på. De små henvisninger, nogle steder dog så store man skal være blind for ikke at se dem, er flot flettet ind i filmen. Som tidligere sagt er der ikke meget handling, men kan man se bort fra dette og bare more sig, så skal filmen nok falde i ens smag. Det er dog svært helt at overse en del af filmens fejl og mangler.
Ekstramateriale
Deleted scenes – En række slettede og udvidede scener som ikke kom med i det endelige cut. De fleste kan jeg godt forstå er fjernet til fordel for filmens længde. Der er blandt andet et godt bud på en alternativ slutning, der inkludere spoofs på den kendte Matrix scene Neo vs rigtig mange Smiths, A Beautiful Mind og Hulk.
Making of Scary Movie 3 – En ganske god featurette, hvor filmen diskuteres af medvirkende, instruktør og producers. Der snakkes en del om manuskript arbejdet samt valget af skuespillere.
Making of Scary Movie 3 for real – En form for parodi på filmen og dens medvirkende selv. Her interviewes de og fortæller om filmen som om, det er den vigtigste og smukkeste film der længe er lavet. Det er ikke informativt på nogen måde, men er sjovt de få minutter det varer.
Outtakes – Det siger næsten sig selv. I film som denne er der mange scener hvor skuespillerne laver fejl. Dem kan vi se nogle udvalgte klip af her.
Aliens vs. Hulk – Her er en kort gennemgang om hvordan de lavede Hulk og Alien monstrene, som blev brugt i den alternative ændring. Det er ganske spændende, men man har set det hele før.
Directors commentary – Et dokumentar spor med instruktør David Zucker, manuskript forfatterne og en producer. Et kommentar spor af de sjove, her er hovedvægten lagt på jokes men de kommer alligevel ind på produktionen af filmen.
Karakter 3/6
Konklusion
Scary Movie 3 er garanteret ikke den sidste film i serien. I takt med der kommer nye film til, får manuskriptforfatterne nye ideer til en fjerde film. Som eftersigende vidst allerede er under opsejling. Scary Movie 3 formår at underholde det meste af filmen, historien er så godt som ikke til stede, men de mange spoofs på de velkendte Hollywood produktioner er gode og sjove. Trænger man til en pause fra de mere alvorlige film er Scary Movie et udmærket bud.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.