Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Mysteriebanden, som de så godt kaldes på dansk, er her i to'eren til filmen fra 2002 blevet et kendt fænomen. Da filmen starter, er de igang med at indvige et museum tilegnet dem selv. Men alt går galt da en maskeret skurk kommer forbi med en af deres ærkefjender, Pterodactyl-monsteret, og ødelægger det hele. Underligt nok virker Pterodactyl-monsteret dog ægte, og da de allerede har bekæmpet det, finder de det endnu mere mærkværdigt. Snart bliver banden viklet ind i mediernes grufulde net, og deres image bliver spoleret. Det hjælper ikke på sagen at endnu flere af deres ærkefjender langsomt dukker op og terroriserer Coolsville.
Scooby-Doo 2 er egentlig en udemærket opfølger på et'eren, og de er begge lige ufortjent negativt kritiserede. 1'eren fokuserede på at introducere figurerne og universet de lever i, samt at genskabe charmen tegnefilmene havde. 2'eren prøver mere at skabe den stemning og humor tegnefilmene havde, og er meget mere tro mod dem. Dette virker ikke ligeså godt filmisk, da plothuller ikke er ligeså tilgiveligt i en halvanden times lang episode, der så tilmed er i levende billeder. Scooby-Doo 2 mangler derfor en rød tråd at følge, og hopper derfor ofte af sporet. Heldigvis reddes dette af genkendelige skurke (som man savnede lidt i et'eren), sjove øjeblikke og latterligt langt-ude idéer. For at sige det kort, dette ER Scooby-Doo, og er man tilhænger af tegnefilmene, er der også en ret god chance for at to'eren falder i ens smag.
Skuespillerne er de samme som i et'eren, og det er jo altid dejligt, at man ikke skal forholde sig til en ny skuespiller spille den samme rolle. Sarah Michelle Gellar får her mere "Buffy" ind i sin figur, og får lov til at vise hvad hun lærte i TV-serien. Det kan jo forventes, men det falder nu altså lidt ud for hendes figur, der aldrig ville kaste sig ud i en karatekamp mod Den Sorte Ridder. Freddie Prinze Jr. er præcist ligeså irriterende som altid, men det er jo rart at figuren han spiller er ligeså irriterende. Matthew Lillard er stadig den fødte Stubbe, og Linda Cardellini er stadig en tand for sexet i sin rolle som Vera.
Raja Gosnell er igen instruktøren, og han har faktisk ikke instrueret noget siden den første Scooby-Doo film. Før det har han dog instrueret (lidt kedeligt endda) film som Big Momma's House, Never Been Kissed og Home Alone 3. Scooby-Doo 2 er hans bedste instruktion til dato. Hans fokus på at blande skuespillerenes personligheder ind i figurerne, tilføje en masse sjove små detaljer fra tegnefilmene og hans kendskab til materialet udgør en mættet charme man kun kan nyde. Det er også meget sjovt at tænke på at det er James Gunn der står bag skrivearbejdet. Udover de to Scooby-Doo film har han nemlig skrevet film som Tube og for nyligt remaket af Dawn Of The Dead. Hans arbejde er også meget essentielt for at filmen fungerer på det plan, den sigter efter. Det kan også mærkes at Gosnell har haft flere penge at lege med, effekterne og kulisserne er blevet skubbet en god tand op, og det pryder helheden.
Alt i alt er Scooby-Doo 2 en blandet fornøjelse, men hvis man lægger hjernen fra sig først, og bare lader sig underholde, er der en god oplevelse i sigte. Den kan i hvert fald anbefales til fans og kendere af både tegnefilmene og den foregående film. Jeg nød den til en vis grad, men med anmelderbriller på, må jeg ende med at konstatere, at den ender i samme skuffe som den første film. 3 stjerner herfra.
Ekstramaterialet er ligeså en blandet fornøjelse. De slettede scener udgør absolut noget af det bedste ved hele DVD'en, de kan ses både med og uden kommentarspor af instruktøren, som forøvrigt også synes de slettede scener er nogle af de bedste i filmen. Ærgeligt de så ikke var med. Udover det er der er par featuretter, nogle gode, andre humørforladte og intetsigende. Trailers, musikvideoer og en meget underholdende menu. Det skal selvfølgelig også nævnes at filmen både kan ses med danske og engelske stemmer. Ekstramaterialet får det samme som filmen, 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
