Scooby-Doo kan i år fejre 50-års jubilæum - og det har man b.a. valgt at fejre med en fortsættelse til en af de bedste og vigtigste Scooby-Doo film, nemlig 'Scooby-Doo og Zombieøen' fra 1998.
Filmen var den første direct-to-video film, som blev lavet om den talende grand danois - og historien skilte sig for alvor ud ved at have en mørkere grundtone end de tidligere serier mysteriebanden. Ikke mindst fordi, det viste sig, at det virkelige(!) monstre på spil.
'Zombieøen' blev en klar fanfavorit - men der skulle alligevel gå 21 år før, Scooby, Stubbe, Jan, Vilma og Susan vendte tilbage.
'Scooby-Doo! Tilbage til Zombieøen' følger vennerne efter, at de har valgt at gå på pension. Jan har solgt Mysteriebussen og Susan og Vilma lover Stubbe og Scooby, at det er slut med at opklare mysterier.
Det tager dog en drejning, da banden på overraskende vis vinder en ferie til en ødeliggende ø. Her bliver de rullet ind et komplet, som strækker sig tilbage til deres første møde med den såkaldte 'Zombieø'.
Scooby-Doo har altså eksisteret i 50 år og har hele 14 tv-serier bag sig og et utal af film, og én af grundene til, at Hanna-Barbera kulørte univers har kunne overleve så mange år, er at vi fans elsker det repetitive.
Banden bliver rodet ind i et mysterium, Stubbe og Scooby er bange og sultne, og alt ender godt.
Det er da også samme formel 'Scooby-Doo! Tilbage til Zombieøen' følger - og som altid virker det. Men det store spørgsmål, som man sidder med efter filmen er, hvorfor skulle vi tilbage til zombieøen?
Det virker som et billigt jubilæumstrick at tage vennerne tilbage til favorit filmens lokation, og så ikke bruge den til noget stort.
Filmen i sig selv indeholder dog et fint twist, desværre falder det lidt over halvvejs igennem, og her efter falder historien lidt fra hinanden.
Elsker man karakterne og universet, så er 'Scooby-Doo! Tilbage til Zombieøen' absolut et kig værd, men den lever ikke op sin udødelige forgænger.
Endnu et minus er, at man ikke har valgt at udgive filmen med et dansk stemme-dub, hvilket er utroligt ærgerligt. Det amerikansk er dog stadig fortrinlig, ligesom animation.
Filmen
er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.