Skriv en kommentar
I Sydafrika i slut tresserne/start halvfjerserne lyttede man også til datidens populære musik: The Beatles, Sixto Rodriguez, Rolling Stones og Bob … Hov vent lige! Rodriguez?
Jo Rodriguez!
Rodriguez voksede op i intrustribyen Detroit i USA, hvor han i slutningen af tresserne fik et par pladekontrakter og virkede lovende for hans managers. Hans stemme og musik bar præg af Bob Dylan, men for de mennesker som hørte hans musik, var han langt bedre end Bob Dylan. Efter ingen umiddelbar succes i USA lagde Rodriguez sin musikkarriere på hylden ved, rygtes det, at have brændt sig selv levende eller skudt sig selv på scenen under hans sidste koncert.
Imidlertidig nåede en piratkopi af hans album Cold Facts hele vejen til Sydafrika, hvor den blev spredt til hele landets afkroge og blev et af de mest solgte album. Igennem to årtier blev albummet brugt i flere generationers kamp for apartheid og dermed at blive et landet mest betydningsfulde album. Flere af Rodriguez sange imspirerede folket til at protestrere mod regeringen, som i modtræk forbød og censurerede dem.
I slutningen af halvfemserne satte to Sydafrikanske fans sig for at finde ud af, hvad der skete med Rodriguez, men deres spor endte koldt. Først da dokumentaristen Malik Bendjelloul i 2006 stødte på historien om Rodriguez, blev der for alvor kastet nyt lys over mystikken og myterne om Rodriguez liv før, under og efter hans alt for korte musikkarriere. Men endnu vigtigere kom rygterne om hans død til livs.
Den gode historie
Film, og navnligt dokumentarfilm, handler om at finde den gode historie. Hvad der ofte gør dokumentarfilm allerbedst er den lille simple gode historie, der hidtil har været ukendt, og som filmen bringer frem i lyset til nysgerrige biografgængere. Bendjelloul har netop fundet denne nichehistorie om den fuldstændig ukendte Rodriguez, der, hvis han måske bare havde haft lidt mere held i livet, var blevet større end selveste Bob Dylan.
Searching For Sugar Man kan meget hen ad vejen virke som en mokumentar, idet at det virker usyndsynlig, at historien om sådan en talentfuld sanger, der blev Sydafrikas mest populære muskier i 70’erne, er gået uhørt hen i så mange år. Men hvor man ikke skal betvivle rigtigheden af filmen, kan man i stedet få panderynker over alle de andre musikere, der som Rodriguez er gået hen i glemsel trods deres åbenlyse talent. Rodriguez havde det hele: manager, pladekontrakt, talent, men ingen USA købte hans plader.
Hatten af
Searching For Sugar Man er en indsigtsfuld og interessant dokumentar. Rodriguez’ musik bliver belønningsvist afspillet på filmens soundtrack filmen igennem, alt imens historien om ham langsomt, men kalkuleret, udfolder sig. Filmen afslører sandheden om Rodriguez skæbne og med denne føres den i en helt anden og uventet retning. Det er dog også her, at filmen taber pusten en smule, da der bliver trådt lige godt og grundigt rundt i sidste del af fortællingen om Rodriguez. Lidt for udpenslende om man vil.
Men hatten af for at Bendjelloul fandt denne unikke historie, der uden tvivl ændrede livet for mange mennesker i både Sydafrika og ikke mindst USA, og fortalte den til os. Rodriguez vil måske ikke længere være så glemt endda, men det er nok kun i Sydafrika, at han vil være deroppe ved siden af Rolling Stones og The Beatles.
