Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er vel ingen som efterhånden kan sige at de ikke kender til de faktuelle begivenheder, som fotografen Daniel Rye blev udsat for, da han blev kidnappet og holdt som gidsel af Islamisk Stat i Syrien? Der er vel heller ingen som er ubekendt med at det lykkeligvis lykkedes at få Daniel hjem til sin familie i Danmark i live? Daniel er for tiden i gang med en længerevarende tur rundt i landet, for at fortælle om sine rædselsfulde oplevelser, som han måtte stå model til i de 398 dage han var fanget langt væk hjemmefra. Du har formodentlig også hørt om Puk Damsgårds bog ”Ser Du Månen, Daniel” eller sågar har læst den? Den er nemlig baggrunden for Niels Arden Oplevs og Anders W. Berthelsens filmversion af uhyrlighederne, som skildres dels fra Daniels synspunkt i Syrien, men i lige så høj grad Daniels pårørende, som står model til en barsk omgang psykisk terror på hjemmefronten. Skulle du stadig ikke kende til historien, så handler den kort fortalt om føromtalte Daniel Ryes kamp for at holde sig i live, trods tortur af værste kaliber, og forældrenes desperate kamp for at samle løsesumspenge nok inden det er for sent.
Filmen var det helt store samtaleemne i sensommeren, hvor filmen fyldte mangen en biografsal. Senest vandt filmen også tre Robert-priser ved uddelingen for en uge siden, herunder for bedste hovedrolle til Esben Smed (Lykke-Per) og så den prestigefyldte Publikumsprisen. Filmen er bestemt også en vigtig milepæl for dansk filmfortælling og vedkommende for alle seere. Det var såmænd heller intet under at Esben Smed har kaldt rollen som Daniel for den mest krævende hidtil i karrieren. Smed var heller ikke sen til at kalde Daniel Rye på scenen til Robert-uddelingen og dele statuetten med ham.
Når det er sagt, så er ”Ser Du Månen, Daniel” ikke uden sten i skoen. Selvom baggrundshistorien er stærk og barsk, så lykkes det desværre ikke at indfri hverken det nervepirrende eller neglebiddene til sit publikum. Personligt sidder jeg med en fornemmelse af at Daniel havde det langt værre end det som er skildret i filmen. Jeg føler mig også overbevist om at hans relation og venskab med englænderen James Foley var stærkere end hvad man ser. Familiens jagt på penge har med sikkerhed også været mere presset og umenneskelig end det indtryk man får. Da Daniel krydser grænsen til Tyrkiet til sidst, så er det med en helt anden puls end da man så Billy Hayes slippe ud af sit fængsel i Midnight Express, hvis man altså overhovedet vover at lave en sammenligning. Der er for den sags skyld heller ikke meget kød på den del, hvor forhandleren Arthur (spillet af Anders W. Berthelsen selv) bringes i spil.
Kan man så tillade sig at være skuffet? Egentlig ikke, for så grufuld en omstændighed, som der er tale om her, ja, den sidder man altså ikke og hepper på flere likvideringer, udsultninger, straf og hæmningsløs vold omkring. Kigger man i stedet på om man kan føle alles trængsler helt ud gennem skærmen, og om man dybest set er ”underholdt” som filmisk værk, så er svaret desværre nej. Jeg medgiver at filmen er god, men den sindsoprivende stemning man kunne have håbet på at blive ramt af (og som man nok har brug for), ja, den udebliver overordnet set. Derfor kan det ikke blive til mere end 4 stjerner herfra, og det er altså ikke sådan rigtig 4 store stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
