Skriv en kommentar
I eventyrgenren findes den klassiske fortælling om den unge mand, der drager ud på eventyr. Efter at have overvundet den ene fare efter den anden kan han endelig kalde sig for en helt. Se bare Herkules eller Star Wars. Denne opbygning er så klassisk at vi har set den tonsvis af gange før. Så mange gange at ser man den i dag er den forudsigelig og til tider cliché-fyldt. Man skal være fan af genren for rigtig at holde af den.
Seventh Son er ingen undtagelse. Her møder vi heksejægeren John Gregory (Jeff Bridges), hvis lærling dør. Han skal derfor finde en ny lærling. Denne skal dog være den syvende søn af en syvende søn. Gregory finder Tom Ward (Ben Barnes). Tom går med til at bliver Gregorys lærling og skal nu begynde sin optræning. Men heksejægeren og lærling har kun en uge til at påbegynde og færdiggøre træningen. For når der er gået en uge vil den farligste heks i verden Moder Malkin (Julian Moore) være stærk nok til at kunne udrydde alt liv på jorden. Fik jeg for resten sagt at det var Malkin der slog Gregorys tidligere lærling ihjel? Nej. Det var det. Hun er ret ond.
Der er lagt i støbeskeen til en klassisk fantasy-film, med hekse, monstre og helte. Desværre følger den alt for meget skabelonen bag den klassiske helterejse. Tom møder de forskellige udfordringer i en rækkefølge hvor han først fejler nogle gange, til (nærmest obligatorisk) stor skuffelse for Gregory, for så at klare en ny prøvelse, der er sværere end alle de andre. Herefter er han klar til det endelige oprør. Kort sagt, er der ingen overraskelser i filmen.
Samtidig bliver der heller ikke holdt noget hemmeligt for publikum. Der er intet, som man tilnærmelsesvis skal spekulere over. De ondes planer bliver afsløret med det samme. Sammen med de ondes ”hemmelige” våden, der er en love-interest mellem Tom og den unge heks Alice (Alicia Vikander).
Kan man til gengæld abstrahere fra skabelons-opbygningen, som filmen har, er den ganske underholdende. Af et fantasy-univers at være er verdenen meget troværdig. Filmen bygger på Joseph Delaneys bogserie ”The Spook’s Apprentice”. Filmens instruktør Sergei Bodrov har dog valgt at fjerne sig fra den middelalderlige europæiske verden, som bøgerne foregår i. Han har i stedet skabt en mere eksotisk verden, der byder på indiske sværdkæmpere med fire arme, en hær af lejemordere og afrikanske hekse, der kan forvandle sig til leoparder. Til denne forvandling skylder Sergei Bodrov en stor tak til kostumedesign, scenograf og animationsafdelingen.
Ud over det eksotiske islæt bød Seventh Son ikke på meget andet end hvad man kan se i de fleste fantasy film. Alligevel vil jeg anbefale at man ser Seventh Son. Filmen har så klassisk en opbygning at den bliver forudsigelig, en mere end ubrugelig hær af ”de bedste lejemordere der findes” (jeg ville ikke se de dårligste hvis dem man blev præsenteret for her var creme de la creme) og scener med næsten Monty Phytonske dimensioner (en hob mennesker, der har fundet en heks, som de vil brænde). Men filmen har også Jeff Bridges og han er altid garant for at løfte den en ekstra stjerne.
Jeff Bridges gør det, som altid, godt i Seventh Son han er perfekt som den hovne, fordrukne læremester, der mere ser sin lærling som en byrde, frem for en gave. Samtidig har filmen også Julian Moore, der er god som den ondeste af alle onde hekse. De to redder en film der ellers nærmere havde været en LEGO-manual til hvordan en fantasy-film skal opbygges.
Man skal se Seventh Son hvis man kan lide fantasy, Jeff Bridges eller bare gerne vil underholdes uden overhovedet at skulle tænke. Man kan slå hjernen helt og 100 procent fra. Hvilket dog kan være rart engang i mellem.
