Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Allerede under filmens indledende titelsekvens, hvor man ser en ung Gordon Liu (nemlig, ham den skaldede, maskerede Johnny Mo og nederdrægtige Shaolin-mester Pai Mei i henholdsvis ”Kill Bill I & II”!), så at sige kæmpe mod naturen, fornemmer man, at dette er en film, der ikke mindst vil udfordre naturens love i sine spektakulære kampscener.
Gordon Liu eller Chia Lui Hui, som han retteligt hedder, spiller San Te. En fredelig ung mand, hvis dage er fyldt op af studier. Men da hans familie koldblodigt myrdes af manchuriske tropper anført af den onde Ho Kuang-han, i et oprør mod det siddende Ching-dynasti, sværger San Te at hævne dem. Under falsk identitet begynder han at studere i Shaolins hårde Kung Fu-skole, med det mål at blive mester i kampsport. Uddannelsen er lang og hård, men San Te drives af vild hævngerrighed, og venter kun på at tiden er inde til at sætte planen i værk – hævn over Manchu krigerne. Imens bevæger han sig igennem de 36 kamre – symbolet for hvor langt han er nået i sin træning – med hver deres spektakulære udfordringer, for at træne hans dødelige færdigheder med næver, fødder og håndflader, og hans kunnen med sværd, stave og lanser. Og det selvfølgelig med alt hvad dertil hører af selvovervindelse og selverkendelse, samt nervepirrende mand-mod-mand kampe, men det sidste kammer – det seksogtredivte – er det vigtigste. Det er selvfølgelig viden om buddhismens lære – selvbeherskelse og fred.
Gordon Liu spiller altså her tæt ved Uma Thurmans rolle fra Kill Bill som den nådesløse hævner. Hvilket ikke mindst sætter ”Kill Bill” i et interessant intertekstuelt perspektiv, da Gordon Liu jo her spillede dels den lede fader-figur, der med voldsomme metoder træner Thurmans Black Mamba, dels en lakaj, der forsøger at dræbe den hævnende heltinde.
”Master Killer – 36th Chamber of Shaolin” er en af de allerbedste Kung Fu-film, og den affødte siden to opfølgere, ”Return to the 36th Chamber” (1980) og ”Disciples of the 36th Chamber” (1985). Produceret i 1978 lægger ”Master Killer”, til forskel fra tidligere Shaw produktioner som for eksempel ”Come Drink With Me”, sig mindre op ad Kurosawas jidai geki-film (periode- og samuraifilm), dette til trods for at den faktisk finder sted i en fortidig periode. Den trækker istedet i højere grad på spaghetti westernen og de tidlige Bond-film, både med hensyn til karakteriseringen af dels de manchuriske tropper, dels de buddhistiske munke samt ved sin brug af musik og lyde, skiftevis heftig klipning og lange takes, og det subjektive fast in-zoom. En dramatisk effekt man senere har set brugt i netop Tarantinos ”Kill Bill”.
Netop sidstnævnte par film er selvfølgelig en hyldest til denne fremragende film i genren wuxia pian (”film om martial arts ridderlighed”). Og den komponerer da også sin historie ud fra samme hævn-tema. Tilmed hip hop-gruppen Wu-Tang Clan har, med albums som Enter the Wu-Tang (36 Chambers) og hentydninger til blandt andet martial arts i tekstuniverset, tydeligvis også fundet inspiration i denne kung fu-perle af en film.
En film, der ganske vist ikke bygger på de store, dybe tanker, men som ved sin klare underholdningsværdi slipper afsted med det meste i denne eventyrlige fabel: Simplistisk som et hvert godt eventyr, fortalt i smukke, episke strøg.
I Pan Visions genudgivelser af Shaw-brødrenes klassikere er Widescreen billedformatet og surround sound lyden som altid flot restaureret. Der er desværre ikke det store ekstramateriale. En trailer er det eneste vi spises af med.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
