Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Sherlock Holmes er angiveligt den mest filmatiserede fiktionsfigur i filmhistorien. Lige fra filmmediets fødsel, hvor blandt andet Nordisk Film for over hundrede år siden lavede flere små film om Holmes, og frem til de nutidige og pinagtige udgaver med Robert Downey Jr, har mesterdetektiven fra Baker Street været en populær figur på det store lærred.
’Den Snigende Gift’ stammer fra 1976, og adskiller sig fra andre filmudgaver, ved ikke at været bygget på fortællinger af Holmes’ skaber Arthur Conan Doyle, men baseret på en pastiche af forfatteren Nicholas Meyer, som også selv omskrev sin roman til filmens manuskript. En ganske original handling, hvor fiktionens store detektiv tørner sammen med virkelighedens store psykoanalytiker Sigmund Freud.
Som mange af Doyles egne bøger, bliver historien fortalt af Holmes’ fortrolige og kære ven Dr. Watson. Vi er i slutningen af 1900-tallet, og møder en dybt psykotisk og kokainafhængig Sherlock Holmes, der langsomt, men sikkert, er ved at forgifte sig ihjel med det skæbnesvangre stof.
I sin paranoide sindstilstand, er Holmes overbevist om, at hans ærkefjende Professor Moriarty, er ”kriminalitetens Napoleon”, og står bag et verdensomfattende forbrydersyndikat.
Det er Moriarty naturligvis i Doyles’ univers, men er hos Meyer reduceret til at være Holmes gamle og uskyldige universitetsprofessor, der har fået en stakler på halsen. Dr. Watson kommer op med en snedig plan, Moriarty må stikke af til Wien, velvidende at Holmes vil være lige i hælene på ham. Planen virker, og en konfus Holmes bliver frem for Moriarty, pludselig konfronteret af Dr. Freud om sit misbrug.
Freud var som bekendt selv fascineret af kokainens forunderlige og farlige egenskaber, og brugte det både på sig selv og sine patienter, og skrev en berømt afhandling om pulveret. Freud er overbevist om, at oversagen til misbruget skyldes Holmes indre dæmoner. Med snurrende kameraførelse følger vi detektiven i sit livs kamp for at overvinde hallucinationer og mareridt under en kold tyrker.
Mens misbruget langsomt aftager, bliver Holmes, Watson og Freud blandet ind i et mysterium om en af Freuds tidligere kokainpatienter, som er blevet kidnappet, og så begynder eventyret i bedste Sherlock Holmes-stil ellers.
’Den snigende gift’ er på mange måder en besynderlig film. Plottet om en lettere skizofren og narkoafhængig Holmes, der bliver kureret af Freud, vil næppe få smilene frem hos nutidens producenter i Hollywood. At Doyles detektiv var bruger af kokain fremgår bestemt af bøgerne, men har som regel altid været nedtonet i de mange filmatiseringer.
Den britiske teaterskuespiller Nicol Williamson gør det forbilledlig som den vanvittige detektiv, og fanger både en misbrugers sindstilstand, samt de maniske karaktertræk som kendetegner Sherlock Holmes. Englands helt store karakterskuespiller Laurence Olivier ses som Moriarty, om dog kun i kort rolle, så alligevel som altid, glimrende.
Robert Duvall har tillagt sig britisk accent som den tilbagelænede Dr. Watson, og man må igen konstatere, at 1970’erne var Duvalls helt store årti. ’Godfather’-filmene, ’Apocalypse Now’, The Conversation’, ja, det lange cv byder på mange gode film, og ’Den Snigende Gift’ hører bestemt hjemme på listen.
Alan Arkin sender Viggo Mortensen til tælling, og spiller overbevisende godt i rollen som den kontroversielle østrigske læge. Præstationerne trækker fornemt filmene op på højt niveau, sammen med scenografien og kostumerne og de udspekulerede action-sekvenser, der blandt andet byder på en dampende togjagt.
Manuskriptet og kostumerne var nomineret til en Oscar, men tabte henholdsvis til ’Alle Præsidentens Mænd’ og Fellinis ’Casanova’. Herbert Ross, som i dag bedst huskes for ’Goodbye Mr. Chips’, har instrueret den her raffinerede film, der overraskende er de to timer værd i selskab med den bindegale detektiv fra Baker Street.
Udgivelsen har som ekstra materiale kun et par trailers
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment
