For et par uger tilbage udsendte Another World Entertainment ’Rom – Åben By’, som var den helt store gennembrudsfilm indenfor den italienske bølge af neo-realistiske film. Nu er turen kommet til ’Shoeshine’, der er instrueret af Vittorio De Sica, som med ’Cykeltyven’ fra 1948 nok har slået sit navn fast, som den mest berømte instruktør indenfor neo-realismen.
’Shoeshine’ eller ’I morgen, Mister’ som den hedder på dansk, er De Sicas gennembrudsfilm fra 1946. Hvor ’Rom – Åben By’ skildrer den sidste del af besættelsestiden, med den berømte slutning af børnene, der overværer henrettelsen af deres præst, kan ’Shoeshine ses som en slags fortsættelse, uden dog at være det i realiteten.
Filmen starter efter krigen, hvor det nu er amerikanske tropper, som har overtaget styringen af den krigshærgede by, og her møder vi børnene Pasquale og Guiseppe. Fattige som det meste af befolkningen er i denne periode, lever de af at pudse de amerikanske soldaters sko. De unge drenge er forelsket i en hest, som de drømmer om at købe, og virker på drengene som en metafor for den ultimative frihed. Der skal dog pudses mange sko for at købe en hest, så efter en aftale med Guiseppes ældre bror, som er knap så fin i kanten, skal de ordne en handel med en gammel spåkone. Drengene bliver dog ufrivilligt rodet ind i en situation, hvor spåkonen bliver frarøvet 700.000 lire af nogle banditter, som udgiver sig for at være fra politiet. Lykkeligt glemmer de alt om affæren og får penge nok af skurkene til at købe deres drømmehest. Men lykken varer kort, det rigtige politi, anholder drengene og de bliver sendt i ungdomsfængsel, da de holder på sandheden om, hvad der i virkeligheden er sket hos den gamle spåkone. På anstalten bliver de to venner separeret i hver sin afdeling, og resten af filmen handler om det tætte bånd mellem de to venner, der langsomt bliver knækket.
De Sicas skildring af de to venner i fængslet er fornemt udført. Filmen dvæler konstant i et mørke, i et miljø hvor barmhjertighed og retfærdighed er fremmedord. Det barske miljø i fængslet, sender drengenes mentale tilstand ned i et sort hul, hvor de ikke længere synes at kende forskel på sandt og falsk. Man kan altid diskutere om de italienske neo-realistiske film, nu virkelig lever op til de såkaldte krav som genren er underlagt, men i sidste ende synes det nu ligegyldigt. Resultatet tæller i sidste ende, og her er resultatet godt.
Alle de medvirkede er - som påkrævet - amatører, og spiller derfor med stor overbevisning. Specielt de to drenge er enestående og fantastiske i rollerne. Franco Interlenghi, der spiller Pasqua, voksede da også op og blev en af de største skuespillere i Italien og var særdeles populær i 1960’erne.
’Shoeshine’ er som de andre film fra neo-realismens periode dybt deprimerende. Den lykkelig slutning er fraværende, og fremtiden synes kun at rumme det samme mørke, som Italien var henlagt til under krigen. Myndighederne, autoriteterne, og ikke mindst, den katolske kirke bliver gerne portrætteret som korrupte og hykleriske. De er der ikke for folket, men for sig selv. Det sidste billede i filmen er således hesten der enligt rider af sted mod friheden.
Filmen er ikke på højde med De Sicas efterfølgende mesterværker som, ’Cykeltyven’, ’Umberto D’, eller ’Miraklet i Milano’, men viser dog allerede her, at De Sica var en instruktør med noget på hjerte, og at den italienske instruktør besad et talent for at skildre det fattige og arbejdende folks vilkår i en poetisk og tragisk øjenhøjde.
Billedkvaliteten er på DVD’en af virkelig høj kvalitet, hvilket kun øger filmens kvalitet. Udgivelsen rummer ellers intet specielt ud over et par trailers, og en biografi. Men glimrende at Another World Entertainment bliver ved med at udsende deres serie af ”classic cinema collection”, der giver mulighed for at se disse betydningsfulde historiske film. Dog må det lige påpeges at stilbillederne bag på coveret ikke er fra ’Shoeshine’, men stammer fra ’Rom – Åben By’! Ups!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World entertainment