Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Shogun Assassin.

15. april 2008 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar

Shogun Assassin. billede

Klassisk kult samurai-film fyldt med fossende fontæner af blod. Endelig får Shogun Assassin sin fortjente og længe ventede udgivelse på Dansk DVD.

Ogami Itto (Tomisaburo Wakayama) har tjent sin herre som nådesløs bøddel, og han har været god til sit job. Men hans herre forråder ham, myrder hans hustru, og sender ham og hans lille søn Daigoro på en ubarmhjertig vej ud i livet som Ronin – Herreløs samurai. Ogami tjener nu til livets ophold som lejemorder og sælger sin kunnen med et samuraisværd for hvad folk nu har at tilbyde, så han kan opfostre hans lille søn. Han går nu under navnet Lone Wolf. Far og søn rejser landet tyndt, skubbende en barnevogn fyldt til randen med våben og skjulte features. Men Ogami’s gamle Shogun vil ham gerne til livs, og sender den ene kriger og Ninja efter den anden efter ham. Ingen lykkedes det dog, at få ramt på ham, og til sidst må den ondskabsfulde Shogun hyre de 3 dødsensfarlige Masters of Death. De er kendt for deres blodtørst, og Lone Wolf får da også kamp til stregen i en spektakulær ørkenkamp. Men intet kan stå til måls med hans voldsomme hævntørst.

Shogun Assassin er en klassisk genrefortælling og bliver verden over dyrket som kult. Og det er der mange forståelige årsager til.

Oprindeligt var historierne om den herreløse samurai en populær Japansk Manga, Lone Wolf and Cup der havde sin storhedstid i 1970’erne. Den var skrevet af Kazuo Koike og tegnet af Goseki Kojima.

Fra 1972 til 1974 blev der lavet 6 filmatiseringer over de populære historier: Lone Wolf and Cub-Sword of Vengence, Lone Wolf and Cub-Baby Cart at the River Styx, Lone Wolf and Cub-baby Cart to Hades, Lone Wolf and Cub-Baby Cart in Peril, Lone Wolf and Cub-baby Cart in the Land of Demons og Lone Wolf and Cub-White Heaven in Hell.
I 1980 blev der besluttet, at der skulle laves en version der skulle markedsføres til det vestlige publikum. Således lavede man et sammenklip af de 2 første Lone Wolf and Cub film og resultatet blev Shogun Assassin. Der blev fokuseret på actionsekvenserne, og den egentlige historie gled en smule i baggrunden. De Japanske skuespillere blev dubbet med Engelske stemmetalenter, og der blev samtidigt lavet et nyt og mere moderne soundtrack til filmen. Resultatet blev en actionbrag af en samuraifilm, som de færreste ikke havde set magen til nogen sinde. Så meget drøn er der på, at den i mange år har været forbudt i eksempelvis England, der kategoriserede Shogun Assassin som en ægte Video-Nasty, som kun kunne bringe dårligdom og voldelig adfærd til dem der så den. Med en sådan dom over hovedet blev Shogun Assassin selvsagt hurtigt udråbt som kultfilm, der blev dyrket i de versioner der var tilgængelige. Undertegnede har selv som ung teenager nydt den flere gange på Dansk Video, der udsendte den i en blodig med ikke formatmæssig rigtig version. Shogun Assassin er filmet i det brede 2.35:1 Cinema Scope format, og i en Pan/Scan version som den Danske Videoudgivelse går det selvsagt ud over de velkomponerede billeder. Derfor er det et kærkomment syn at se den på de Danske DVD hylder udsendt af Another World Entertainment.

Action scenerne i Shogun Assassin er et kapitel for sig selv. Der er i den grad lagt vægt på volden, og direkte fokuseret på blodet der sprøjter som fontæner ud af de stakkels ofre, der bliver flækket på grusomste vis fra hoved til hæl. De fontæne agtige herligheder er langt fra realistiske i deres udførsel, men det er en stil der er så bombastisk, at den er svær ikke at blive underholdt af. Aldrig før og sjældent siden har blodet sprøjtet så frisk i en Samuraifilm. Den klodsede barnevogn af træ som Lone Wolf skubber hans søn rundt er også udstyret med alverdens dødelige våben, der hjælper dem i kampen imod de bestialske modstandere. Eksempelvis skubber Lone Wolf på et tidspunkt vognen fra sig imens der skydes skarpe spyd ud fra hjulene. Resultatet er, at den fælder en mand der under sammenstødet får hugget den ene fod af. Måske man skulle overveje at sælge sådan en barnevogn i de Danske børnebutikker. Den ville være praktisk ned af strøget i myldretiden.

Historien er klassisk, og det setup man bliver præsenteret for er både grotesk og rørende på en og samme tid. Tanken om at far og søn må kæmpe sig igennem livet på blodigste vis, på et evigt togt efter hævn over den mand der dræbte deres elskede hustru/mor er rørende, og samtidig i disse moderne tider kan man heller ikke undgå at tænke over de mentale skavanker drengen højst sandsynlighed får som voksen, efter at være blevet trukket igennem disse groteske handlinger. Men mon ikke knægten slipper godt ud af det og der kommer en forløsning når far og søns hævntogt når sin ende. Man har vel lov at håbe.

Hvis du sidder og tænker på hvor du har set klip fra filmen før er det måske i Quintin Tarentino’s Kill Bill Vol. 2, hvor der på et tidspunkt bliver vist noget fra den på et fjernsyn der kører i baggrunden. Således lever historien om Lone Wolf and Cub videre i den moderne popkultur, og med denne flotte udgivelse kan man kun håbe på, at der er flere der får øjnene op for denne blodrøde perle af en ægte Video-Nasty.

Ekstramateriale.

Der er ikke meget ekstramateriale at hende på denne udgivelse. Der findes et billede galleri med billeder fra filmen. Desuden er der den originale trailer til Shogun Assassin. Another World Entertainment har som sædvanlig også lagt et spændende trailershow for deres andre udgivelser ind under ekstramaterialet. Her får vi klip fra blandt andet de 2 Lady Snow Blood film, og disse trailers er både spændende og lige i ånden hvis man kan lide historierne om Lone Wolf and Cub.

Ekstramaterialet er tyndt som blodsprøjt efter et sværd hug, og får derfor kun 1 ud af 6 mulige stjerner.

Billedet står flot og er smukt præsenteret i dets omfangsrige Cinema Scope format. De mange sværd slag og den megen sprutten af blod kan nydes i Dolby Digital 2.0.

Shogun Assassin kan ses med både Danske, Norske, Svenske og Finske undertekster.

Shogun Assassin er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Shogun Assassin.
Original Titel: Kozure Okami.
Premieredato: 10. april 2008
Instruktør: Robert Houston.
Skuespillere: Tomisaburo Wakayama, Kayo Matsuo, Minoru Ohki.
Spilletid: 85 min.
Selskab: 1980
Genre: Adventure
Far og søn er altid klar til endnu en blodsprøjtende duel.
Far og søn er altid klar til endnu en blodsprøjtende duel.
Shogun Assassin er fyldt med stilede kampsekvenser der med garenti vil mætte din lyst efter blod
Shogun Assassin er fyldt med stilede kampsekvenser der med garenti vil mætte din lyst efter blod
Klassisk plakat til Shogun Assassin. Den blev i sin tid også brugt til den Danske videoudgivelse.
Klassisk plakat til Shogun Assassin. Den blev i sin tid også brugt til den Danske videoudgivelse.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...