Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
The World Of Han...
Ny Film Om Afdel...
Marvel-Amok: 22 ...
Cinema Made In I...
Interview Med Da...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Sådan Træner Du ...
Sådan Træner Du Din Drage 3 billede

White Boy Rick
Happy Death Day 2 U
Mødregruppen


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Sicario 2: Soldado

21. december 2018 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Sicario 2: Soldado billede

Fremragende opfølger og en af årets absolut bedste spændingsfilm. Du får ikke et mere brutalt makkerpar end Brolin og Del Toro, hvis metoder tangerer hvad en helterolle burde holdes nede på...

Vildere end nogensinde. Der er i den grad dømt barske ansigtsudtryk fra Josh Brolin og Benicio Del Toro i denne opfølger på Sicario (denne med undertitlen Soldado). Karaktererne vi lærte at kende i den anerkendte 1’er er ikke blevet mildere med årene, for FBI-agenten Matt Graver (Brolin) får denne gang til opgave at få sat en kæp i hjulet på et forbryderisk narkokartel, som samtidig står for en kynisk menneskesmugling på grænsen til USA. Han hyres af den amerikanske regering (personificeret af Matthew Modine – Stranger Things), og han får frie tøjler til at løse missionen, og inden længe er han teamet op med en gammel kending, nemlig advokaten Alejandro (Del Toro), som kan meget andet end at stå i en retsal.

Kunsten er at få sat kartellet ud af spil, og det klares bedst ved at få selvsamme til at røre på sig. Derfor udgiver Gravers hold sig for at være et konkurrerende kartel, som skal fremstå større, stærkere og mere brutal, hvilket kun kan gøres ved at benytte særdeles brutale metoder. Graves og Alejandro lader våben og må agere som forbrydere med likvideringer og bortførelser for at nå til slangens hoved. Dog opstår der en række utilsigtede hændelser, som går opgaven utrolig kompliceret og hvert eneste træk skal udtænkes til mindste detalje, for ikke at blive et vitalt fejltrin.

Hvor det dog klæder d’herrer Brolin og Del Toro at få lov til at gå amok. De er tæt på barbariske og deres fremtoning tangerer næsten historiens værste skurke, og man glemmer fra tid til anden at de faktisk er ”the good guys”. Når man kan drømme sig helt væk i så voldsom en actionthriller som denne, så kan det kun betyde at alle penge passer. Lige fra manuskript over instruktion til skuespilspræstationerne, men så sandelig også effekter, kameraføring og selve scenografien. Man imponeres og begejstres i de godt to timer, og selvom det drejer sig om håndgranater, bomber og headshots, så er man ufatteligt godt underholdt.

Dejligt at se hvordan hver scene og indstilling er præget af en alvor, og skønt også at se at vores ”onde” helte ikke er usårlige. Faktisk byder Sicario 2 på flere overraskelser, og undgår samtidig at det hele bliver søgt og ”set før”. Jeg kan kun sige at jeg er komplet klar til endnu en tur ud i det støvede ørkenlandskab, hvor FBI patruljerer så effektivt. Sicario 2: Soldado er en af årets allerbedste actionfilm i min optik, og du må simpelthen ikke snyde dig for disse hunks, men går dig lige den ulejlighed at se eller gense den første Sicario inden. Soldado er mindst lige så god som sin forgænger, og det bliver til 5 fuldfortjente stjerner herfra.

Bonusmateriale er der intet af på denne udgivelse, lige ud over en trailer for det danske Oscar-bidrag ”Den Skyldige”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Sicario 2: Soldado
Original Titel: Sicario: Day Of The Soldado
Premieredato: 29. november 2018
Instruktør: Stefano Sollima
Skuespillere: Josh Brolin, Benicio Del Toro, Catherine Keener, Matthew Modine, Shea Whigham, Jeffrey Donovan, Isabela Moner, Raoul Trujillo, Elijah Rodriguez, Bruno Bichir, Jake Picking
Spilletid: 122 min.
Selskab: Lionsgate Entertainment, Black Label Media, 2018
Genre: Action , Thriller








banner
Overskrift Højre Block
YAO
Child's Play
Løvernes Konge
My Name is Lenny
Midsommar
Mid90s
I Krig
Billionaire Boys...
Smagen af Toscana
Kæledyrenes hemm...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...