Skriv en kommentar
Den efterhånden 65-årige nordirske legende, Liam Neeson, har en flot og lang skuespillerkarriere på bagen. En karriere, der spænder vidt og bredt imellem mediets mangeartede genrer. Skønt han absolut havde en karriere før 1993, var det indiskutabelt Steven Spielberg's bedste film fra det førnævnte år, "Schindler's Liste", hvori han portrætterede titelkarakteren på fremragende og smertelig vis, og hvor han blev frarøvet en Oscarstatuette, som for alvor slog hans navn fast i Hollywood. Sidenhen prøvede han sit alsidige talent af med film som "Michael Collins" (1996), "Star Wars: Episode I - The Phantom Menace" (1999), "Batman Begins" (2005) og Martin Scorsese's episke historiedrama "Silence" (2016). Mainstreampublikummet kender ham måske allerbedst for hans rolle i "Taken"-franchisen (2008-2014), som det omvandrende internetmeme, Bryan Mills, "der ikke ved hvem du er, men som vil finde dig og slå dig ihjel", som han formulerer det igennem de tre film, og som har producent Luc Besson's kvalitetsstempel i ryggen (ironi kan forekomme). Men, men, men... Neeson er stadig en sublim actionstjerne, uanset hvordan man vender og drejer det. Og det er da også klart hans fortjeneste, når Jaume Collet-Serra's "Sidste Stop" virker med sin klaustrofobiske spænding.
Hektisk pendlertur
Michael MacCauley (Liam Neeson), en sympatisk og hårdtarbejdende forsikringsmand og familiefar, bliver i en alder af 60 år fyret prompte, bedst som hans familie er i alvorlige økonomiske problemer, og hans søn skal sendes afsted til college. Deprimeret og arbejdsløs, må han tage sin sædvanlige pendlertogtur igennem 10 år hjem, og overbringe den triste nyhed til sin kone og søn. Men i toget bliver han fremlagt et udsædvanligt tilbud af en mystisk passager ved navn Joanna (Vera Farmiga): Find den passager, der ikke passer ind, og få 100.000 dollars som belønning. Et tilsyneladende nemt job, som kunne hjælpe ham ud af en krise, men der går ikke længe, før at Michael, som i øvrigt er tidligere politimand, mærker, at der er noget lusket ved det hele, og at de øvrige passager og han selv er i stor fare.
Tager munden for fuld
Plottet byder i sig selv ikke på noget specielt banebrydende nyt. Man har før set denne type film, både bedre udført, instrueret og bedre skrevet. Den lille mands kamp for retfærdighed er præsenteret med blokbogstaver og udråbstegn i historien, og giver ligeså en bogstavelig midterfinger til magteliten i USA. Der bliver sågar spillet kort, læst murstensenorme bøger og citeret litteratur af diverse pendlere, selvom de fleste pendlere i dag formentlig sidder med deres ansigter begravet ned i deres mobiler. Samtidig tager filmen også tunge temaer som korruption og moralske dilemmaer i brug, og jeg kan ikke lade være med at føle, at den gaber over for meget, og på den måde er den for halvhjertet og klodset udført. Samtidig spilder den også stjerner som Sam Niel, Patrick Wilson og Jonathan Banks i nogle alt for todimensionelle roller. Anderledes overbevisende er altid veloplagte Vera Farmiga, i rollen som den kryptiske og isnende kølige Joanna, der udsætter den stakkels Michael for store mængder fysisk og psykisk terror igennem filmen.
Dejlig uforpligtende underholding
Der hvor filmen for alvor virker er, når Liam Neeson får lov til at bringe sin old-man power og uimodståelige karisma til sin karakter. Kampene imellem Michael og skurkene er hæsblæsende og medrivende, og Neeson er også troværdig, når han med et forvirret blik i øjnene må sande, at han måske er blevet lokket i en dyster fælde. Som uforpligtende underholdning fungerer filmen absolut. Der er spænding og intensitet under det meste af togturen, men "Sidste Stop" taber alligevel pusten til sidst. Mest af alt fordi den er ligeså forudsigelig, som de danske S-tog er forsinkede. Derfor, når vi endelig når endestationen, er resultatet en halvfærdig og rutineplaget thriller, der er mere på, eller måske en anelse over niveau med "Taken" end eksempelvis et mesterværk som "Die Hard".
