Skriv en kommentar
Forfatteren Ellison Oswalt (Ethan Hawke) flytter med hele sin familie ind i et nyt hjem, for at arbejde på en bog om mordet på en familie og deres forsvundne datter. Han har dog fortrængt, at fortælle sin familie at mordet rent faktisk tog sted i deres nye hjem. Da han opdager en kasse med gamle film på loftet, viser det sig dog, at der er flere mord forbundet med det hele.
Sinister er ved første øjekast endnu en film om et hjemsøgt hus. Eller også er det en film om en nysgerrig forfatter/journalist, der finder mere end forventet, mens han efterforsker et gammelt mord. På overfladen er det svært at bedømme hvilken undergenre Sinister tilhører.
Men egentligt er det ikke et problem. Det er en måde at holde os usikre på, hvad der kommer, og overraskelser er altid gode at have i en gyserfilm. Desværre holder denne uvished ikke ved så længe, som man kunne ønske sig. Og selv når uvisheden forsvinder, virker det stadig som om, at filmen forsøger at få dig til at tro på en anden løsning igen.
Men hvis vi accepterer at plottet ligger godt ud og har nogle svage sider i tredje akt af filmen, så kan vi i stedet kigge på virkemidlerne i filmen. Traditionelt set er gyserfilm meget tungt fokuseret på lydmæssige og visuelle virkemidler. Her klarer Sinister sig eminent.
Den er filmet med en flair for lys og skygge, der udnyttes til fulde, mens lydsiden og både musik og lydeffekter, dominerer seerens følelser. Musikken spreder stemning, men undgår de traditionelle op og nedture, man normalt kan bruge til at forudsige overraskelser.
I stedet er filmens mørke scener overhældt med anspændt musik. Musik der kommer ind under huden på dig og får dig til at føle hovedpersonens utilpashed helt tæt på. Det samme gælder lydeffekter, hvor lyden af super 8 filmfremviseren ikke skal høres mange gange, før man begynder at forbinde den med grufulde ting. Nøjagtigt som hovedpersonen gør.
Det er en overraskende dvælende film med meget lange sløve scener, der alle arbejder for at bygge en uhyggelig stemning op. Men det virker, også selvom klimaks til filmen ikke helt kan leve op til det.
Alt i alt er det en utroligt uhyggelig film og mere end bare lidt skræmmende. Både biroller og hovedroller gør det alle rigtigt godt og filmen er både visuelt og lydmæssigt sublim.
Hvis bare filmen havde holdt på sine hemmeligheder en smule længere end den gjorde, og afslutningen havde været i helt samme kvalitet som resten af filmen. Men med de tekniske aspekter i mente giver det en rigtigt god gyserfilm.
