Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Skal, skal ikke ?

7. juli 2011 af Ole Jessen Hansen

3 stjerner Skriv en kommentar

Skal, skal ikke ? billede

Hvornår skal man tage hensyn til sig selv og sin egen lykke, og hvornår skal man tage hensyn til andres? Det er et dilemma som Rachel i den grad står i, i sommerfilmen “Skal, skal ikke?”

At fylde 30 år og være single er for mange den helt store nedtur. Det gælder i hvert fald for Rachel (Ginnifer Goodwin). Ikke mindst når man dukker op til sin egen 30 års surprise fest, uden at der er den mindste surprise ved festen, arrangeret af hendes bedste veninde Darcy (Kate Hudson), der snart skal giftes med den mand, Dex (Colin Eggelsfield), som Rachel selv har været vild med siden Rachel og Dex, mødte hinanden på universitetet, hvor de begge læste til advokater.

Det er bare ikke Rachels dag. Hun er en succesfuld advokat, men når det drejer sig om kærlighedslivet fungerer det bare ikke. Hun er Darcy´s sidekick, og Darcy gør alt hvad hun kan for at selv være i centrum. Hun er den udadvendte, mens Rachel er den generte, hvilket fører til at Darcy får hvad hun beder om, mens Rachel må nøjes med at være ulykkelig. Selv når det drejer sig om kærligheden.

I hvert fald lige indtil Rachels 30 års fødselsdag er slut, og hun røber for Dex, at hun faktisk har været forelsket i ham lige siden de mødte hinanden. Det viser sig, at Dex også har haft følelser for Rachel, og vupti ender de i sengen sammen, mens Darcy sover rusen ud derhjemme.

Så kommer dilemmaet, for hvad gør man så? Skal man følge sine følelser og ødelægge sin bedste venindes bryllup kort tid inden det skal gennemføres, eller skal man lukke af, som Rachel altid har gjort, og lade Darcy få det hele?

“Skal, skal ikke?” er et bud på en romantisk sommerkomedie, der skal lokke folk i biografen midt i sommerheden. Desværre er det en film som sætter sig imellem to stole. Den er ikke rigtig sjov, selvom det er en komedie, og ikke rigtigt romantisk, selvom det er en romantisk film. Historien er rodet, og ikke rigtig logisk på nogen måde.

Det som redder filmen, er et par gode skuespilpræstationer. Ikke af Kate Hudson, der spiller den overhysteriske Darcy, men Ginnifer Goodwin, der spiller hovedrollen Rachel, og John Krasinski, der spiller bedste ven Ethan (og som nogle måske kender fra den amerikanske udgave af “The Office”) er faktisk rigtigt gode, og det er tydeligt at de nyder at spille sammen.

Et sjovt lille indslag er Stewe Howey, der spiller Marcus, en ven til Dex. Tv-seere vil måske genkende ham som Van i serien” Reba” Her spiller han lidt på samme tangenter som i “Reba”, men er faktisk den sjoveste i denne film.

“Skal, skal ikke?” er instrueret af Luke Greenfield, der står bag filmen “The girl next door”, som blev en pæn succes, og som ligger i samme genre.

Titel: Skal, skal ikke ?
Original Titel: Something borrowed
Premieredato: 7. juli 2011
Instruktør: Luke Greenfield
Skuespillere: Ginnifer Goodwin, Kate Hudson, Colin Eggelsfield, John Krasinski, Steve Howey
Spilletid: 112 min.
Selskab: Wild ocean films, Warner Bros, 2011
Genre: Romantik
Link: http:// somethingborrowedmovie.warnerbros.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...