Forlægget er et fransk eventyr fra midten af 1700-tallet. I hænderne på Disney-studierne kunne man frygte, at historien mister karakter og at den Disneyske musical-stil og de kulørte effekter ville dominere og helt overskygge den underliggende historie. Det er heldigvis ikke tilfældet.
Historien rummer den gribende historie om den kønne pige Belle, der længes efter et liv uden for sine jævne landsby-omgivelser. Hun fordyber sig bøger, mens den selvoptagede og ikke for kløgtige Gaston efterstræber hende. Belles far Maurice er opfinder – og en ikke så voldsomt heldig én af slagsen – og på vejen til et marked, hvor han skal præsentere sin brændekløver-maskiner farer han vild og hans hest stikker af. Maurice søger tilflugt på et dunkelt slot, hvor han bliver modtaget af et talende vækkeur og en ditto lysestage. Dermed har de forbrudt sig mod slotsherrens bud om aldrig at slippe fremmede ind. Slotsherren smider derefter Maurice ind i en fængselscelle. Belle drager ud for at lede efter sin far og finder frem til samme dunkle slot, finder sin far og ender med at tilbyde sig selv som fange i stedet for sin far.
Herefter kan historiens egentlige pointe udfolde sig. Slotsherren er en forhekset prins, som i sin tid nægtede en gammel tiggerkone ly for natten. Det var i virkeligheden en underskøn troldkvinde, som forvandler prinsen til et uhyre. En tilstand, som han er dømt til at leve i til sine dages ende, med mindre han inden sin 21. fødselsdag forelsker sig i en pige, der desuden skal gengælde hans kærlighed.
Det er store og stærke følelser, der er i spil. Pointen om ikke at lade sig forblænde af ydre skønhed og i stedet at søge den indre bliver ikke just udført som et diskret kammerspil, som beskriver et persongalleriets modsætningsfyldte dilemmaer. De rene er rene som i en vaskepulverreklame og skurken er tilsvarende skabelonskåret som selvoptaget og godt og grundigt dum.
Sådan er det jo til gengæld i et eventyr. Rammerne er fantastiske og dermed uden for den traditionel og historisk virkelighed. Derfor kan alt lade sig gøre. Føromtalte talende inventar er for eksempel forheksede tjenestefolk for den forheksede prins, ganske som den tepotten, den forheksede Mrs. Potts og hendes søn Chip, den talende og skårede tekop. På den måde ender det kulørte Disney-setup med at være den perfekte ramme for at lave en animations-film over eventyret og som sædvanlig er de danske stemmer, der er lagt oven på, udført sublimt.
Animationen er en blanding af klassisk Disney-streg iført moderne animations-teknik. Det betyder sine steder, at de tegnede figurer står fladt op mod omgivelser og baggrund. Figurernes gestik er dog samtidig let og humørfyldt, om end helheden er lige en tand FOR kulørt … som var man gået ind i lidt for lyserød legetøjsforretning op mod jul.
Til gengæld er der grund til, at Disney ikke holder igen på dramaet, hverken i slut-scenerne eller hvor Maurice er faret vild og bliver forfulgt af ulve. Det er stærke og uhyggelige billeder, hvor det nok er en god ide for det yngste publikum at have en pude eller forældre inden for rækkevidde. Til gengæld kan den forvandling, som prinsen undergår i forholdet til Belle af samme publikum opleves som langsommelig. I mine øjne er ”Skønheden og udyret” da også i høj grad en voksen-film.
Med denne BluRay-udgivelse får man både den oprindelige biografudgave og en udvidet udgave med scener føjet til. Dertil kommer et antal slettede scener, en musik-video samt en feature om musikken i ”Skønheden og udyret”. Ud over materialets mangfoldighed kan man glæde sig over, hvordan Disney holder de klassiske tegnefilms-dyder i hævd – om end trangen man samtidig holder ved at hælde lidt for meget farvelade ud over løjerne.