Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Skyerne over Sils Maria

22. oktober 2015 af Cecilie Hornung Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar

Skyerne over Sils Maria billede

Et gådefuldt men til tider lidt kedeligt drama, hvis styrke ligger i Juliette Binoche og Kristen Stewarts fantastiske præsentation.

Skyerne over Sils Maria hentyder til et vejrfænomen kaldet Malojas Slange (the Maloja Snake), hvor mærkværdige skyformationer slange-agtigt glider op fra de schweiziske søer og stryger sig langs bjergets pasning ved landsbyen Sils Maria. Malojas Slange er også titlen på det teaterstykke, som den midaldrende skuespillerinde Maria Enders (Juliette Binoche), efter opmuntring fra sin unge og ihærdige assistent Valentine (Kristen Stewart), har sagt ja til at genindspille. Stykket er skrevet af Marias for nyligt afdøde ven Wilhelm Melchior og det var det stykke, som gjorde hende til en stjerne for mange år siden. Denne gang skal hun dog ikke spille den unge og smukke Sigrid, men derimod den noget ældre Helena, som Sigrid forfører for til sidst at knuse hendes hjerte. Marias unge erstatning er den populære skuespillerinde Jo-Ann Ellis (Chloë Grace Moretz), hvis seneste superheltefilm er en kæmpe succes.

Maria og Valentine låner Melchiors alpehytte i den schweiziske landsby Sils Maria til at øve replikkerne til teaterstykket sammen. Men som øvelserne skrider frem, bliver distinktionen mellem hvad der bliver læst og hvad der er virkeligt mere og mere sløret. Filmen falder ofte ind i scener midtvejs i øvningen af replikker og det tager nogle sekunder, før man indser, at Maria og Valentines ”samtale” ikke tilhører Maria og Valentine, men derimod er en del af teaterstykket. Samtidig afspejler deres ”samtale” det intime forhold mellem Maria og Valentine og der opstår dermed en uvished om, hvor deres fiktive forhold slutter og deres virkelige forhold begynder.

Et stærkt makkerpar
Både Binoche og Stewart portrætterer flot det intime forhold mellem Maria og Valentine. Man kan tydeligt mærke gnisten mellem Binoche og Stewart og det er svært ikke at lade sig fascinere af den måde, hvorpå deres karakterer hele tiden glider ind og ud mellem fakta og fiktion. Desværre bliver Maria og Valentines diskussion om hele processen bag det at være skuespiller en smule langtrukken. Diskussionerne fremstår lidt som en ”battle” om, hvem der kan formulere sig mest metaforisk, og det giver ikke noget ekstra til de ellers så fascinerende og kryptiske karakterer. Alligevel formår både Binoche og Stewart at bringe det bedste frem i hinanden og dermed også i det intime forhold mellem Maria og Valentine. Det hele foregår på en underfundig og kompleks måde uden overdrivelse. Stewart vandt endda en César (det franske svar på en Oscar) for sin præstation her og det er også en af hendes bedste til dato.

Filmens styrke er helt klart Binoche og Stewarts intelligente og dygtige præstationer. Ser man bort fra disse, er filmen ikke noget ekstraordinært, men derimod en smule kedelig, og man kan godt mærke at det er en to timer lang film. Skyerne over Sils Maria skal helt sikkert ses for Binoche og Stewarts intelligente og dygtige præstation, og ikke for dens handling.

En del af nyt intiativ
Skyerne over Sils Maria er instrueret og skrevet af Olivier Assayas og var nomineret til de Gyldne Palmer ved Cannes Festivalen 2014. Derudover åbner filmen ballet i den første sæson af Filmkaravanen – et nyt initiativ af Reel Pictures (med støtte fra Det Danske Filminstitut), der skal bringe flere kunstneriske kvalitetsfilm ud i hele Danmark.

Titel: Skyerne over Sils Maria
Original Titel: Clouds of Sils Maria
Premieredato: 22. oktober 2015
Instruktør: Olivier Assayas
Skuespillere: Juliette Binoche, Kristen Stewart, Chloë Grace Moretz, Lars Eidinger, Johnny Flynn, Angela Winkler, Hanns Zischer, Brady Corbet
Spilletid: 124 min.
Selskab: CG Cinéma, Reel Pictures, 2014
Genre: Drama
Link: http://www.cloudsofsilsmaria.com


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...