Skriv en kommentar
Den unge hollandske landskabarkitekt Meneer Chrome, spillet af Ewan MacGregor, ankommer til et afsidesliggende slot, hvor den naive men arbejdsomme smedieejer Thomas Smithers (Pete Postlewaithe) vil have anlagt et prestigefyldt haveanlæg.
Hurtigt finder vi dog ud af, at der er ugler i mosen, for den Loke-agtige skikkelse Fitzmaurice (Richard E. Grant) planlægger via sine snedige tricks at gøre haven så dyr, at Smithers vil gå konkurs af det. Hele setupet viser sig således at være et led i en storstillet plan, hvor Fitzmaurice vil overtage Smithers sensuelle kone Juliana (Greta Scacchi), som han har elsket siden barndommen.
Meneers fortid er blakket, og Fitzmaurice har ham lige hvor han vil have ham. Men inden længe er Juliana blevet forelsket i den ambitiøse arkitekt, der har svært ved at holde hende væk. I midten af dette befinder familiens drømmende naturbarns datter sig. Hun elsker den vilde natur og drømmer sig væk fra det systematiske og menneskeskabte. Historien udvikler sig til et romantisk drama, hvor alle har interesser, der hele tiden sørger for at dreje tingene i en ny retning.
”Slangens kys”, der er fra 1997, er en ganske interessant film. Den er filmet ganske flot og den har helt klart en hel del at byde på. Den er på mange måder et klassisk forviklingsdrama, hvor kærligheden er i centrum. Derudover sætter den nogle ambitiøse tematikker op, der dog ikke altid bliver spillet til ende.
Rollelisten tæller ganske prominente navne, og altid glimrende Ewan MacGregor gør det faktisk ganske glimrende som den ambitiøse lykkeridder. Pete Postlewaithes markante ansigt og veludviklede sans for sine roller giver også Smithersfiguren et ganske glimrende liv, dertil kommer Richard E. Grants portræt af den kyniske og beregnende Fitzmaurice, mens Juliana får liv igennem Greta Scacchi og den unge smukke Thea spilles af den ufatteligt smukke Carmen Chaplin (ja, ja, barnebarn af Charles Chaplin).
Filmen er for elskere af historiske kostumedramaer. Handlingen er henlagt til England i det syttende århundrede, hvor haveanlæg af denne type blev opført.
Slangens kys er en ambitiøs titel, der fortæller, om de onde intentioner som ligger bagved en del af karakterernes handlinger. Det er ualmindeligt ambitiøs, men desværre bliver elementerne ofte ikke kædet godt nok sammen og derfor bliver historien langt mere overfladisk end den har lyst til at være.
Phillippe Rousselot er intruktøren bagved, og man kan tydeligt se, at han ikke er trænet som instruktør. Som filmfotograf er han eminent, hvilket blandt andet har ført ham til et unikt samarbejde med Tim Burton. Allerede i 1981 var han fotograf på Beineix's banebrydende "Diva" (1981), der netop på grund af sin reklameinspirede og ultraflotte æstetik blev kategoriseret som en del af starten på postmodernismen.
Filmen er udgivet på Criterion, hvilket som altid er ensbetydende med en kvalitetsudgivelse, der ser flot ud på hylden, men ikke indeholder ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion
Film.
