Mens originale serier og koncepter har oplevet en vanvittig succes de seneste år, dukker der af og til også nogle andre tilfælde op, hvor serien tager udgangspunkt i et filmkoncept. Coen-brødrene har for nyligt haft vanvittig positiv respons på deres viderebygning på deres film Fargo fra 1996 i serien af samme navn. Nu er tiden til en remake eller videreføring af Washington Irvings historie ’The Legend of Sleepy Hollow’ og Tim Burtons film ’Sleepy Hollow’.
Serien følger soldaten Ichabod Crane (Tom Mison), som i 1781 arbejder som spion for George Washington i krigen for den amerikanske revolution. Under sit møde med en mystisk hovedløs rytter bliver de begge dræbt i krigens hede. 250 år efter vågner Crane op i en mystisk grotte og befinder sig pludselig i nutidens omgivelser – her bliver han først stemplet som en psykisk ustabil person, men da den hovedløse rytter tilsyneladende også er vendt tilbage, bliver byen Sleepy Hollow pludselig vidne til magter højere end dem selv.
Det første som springer i øjnene, er den fine balance mellem fortid og nutid. Serien bringer en herlig modernisering af konceptet på banen, og nutidens moderne teknologiske tidsalder overfor datidens kultur giver nogle ret sjove og interessante krydsninger. Det er virkelig en serie, som formår at blande en masse genrer – den har samme detektiv/politidetaljer som f.eks. Bones , men rummer også nogle overnaturlige elementer, som minder om f.eks. Supernatural . Denne genreblanding resulterer derfor også i, at mange aspekter enten fremhæver kvaliteterne eller nedsænker troværdighedsniveauet – f.eks. er der mange overnaturlige elementer i løbet af udviklingen, hvoraf nogle af tingene er direkte komisk opstillede, mens andre ting bliver fremført skræmmende og realistisk. Derfor bliver serien en lille eksperimenterende sag, som formår at bringe en masse ting i kog på én gang. Men jeg vil sige, at serien faktisk overraskede mig positivt på de fleste punkter, da den virkelig formår at kreere nogle ret uhyggelige skræmmeeffekter løbende.
Serien giver et tidsligt korrekt indblik i 1700-tallet og formår desuden at indflette den overnaturlige verden med vores verden i fin stil. Selve handlingen er en lækker blanding af gotisk uhygge og en abstrakt politiserie, da vi følger en detektivlignende handlingsudvikling blandet med små, overnaturlige inputs. Den solide baggrundshistorie og selve Irvings originalitet fra den originale tekst formår at blive integreret i et action-præget plot med gode plottwists. Selve serien er desuden præget af fede effekter og en fornem scenografi. Skurken i form af en den hovedløse rytter er virkelig bad-ass og formår at give et bud på en psykopatisk, ustoppelig Terminator-lignende skikkelse. Skurken svinger økser og guns omkring sig og det fungerer som en ret godt twist på den lidt old-school-fortælling. I front finder man skuespillerne Tom Mison og Nicole Beharie, og dem skal man lige vænne sig til. De er lidt tydelige i deres stereotype træk, men alligevel kommer man til at sætte pris på dem løbende – specielt Mison som formår at fange sin karakters unikhed ret så godt.
Selve opbygningen af serien er en blanding af meget hektiske og mørke omgivelser, hvilket giver en lækker atmosfære til serien. Strukturen er præget af nogle vildt fede kameravinkler, som formår at levere hæsblæsende Point-of-view-optagelser i de mest utænkelige situationer. Det vigtigste element i serien er uden tvivl lydsiden, da man virkelig får pisket en stemning op gennem den fantastiske lydside – dybe baselementer og kirkelignende klokkelyde formår virkelig at indramme serien i mystik og uhygge. Generelt set er første sæson af Sleepy Hollow en ret underholdende serie, som fordelt på 13 afsnit formår at udbygge historien om den hovedløse rytter – den byder ikke ind med noget banebrydende nyt, men formår alligevel at genskabe nogle ret fede elementer fra historien og desuden tilføje et kick af action og overnaturlige virkemidler.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount