Skriv en kommentar
Westerngenren har ikke samme overflod af repræsentanter, som den havde engang, men der dukker dog enkelte eksempler op hver år. Men siden deres rolle som førende actionfilm er blevet overtaget af superheltefilmene betyder det, at der nu er lidt mere plads til at bruge westernrammen til at fortælle mindre, spøjse historier.
Slow West tager udgangspunkt i den unge Jay, der er rejst fra Skotland for at finde sin elskede i det vilde vesten. Der går dog ikke længe, før han løber ind i problemer og derefter bliver reddet af Silas. Herefter har vi så kontrasten mellem den kyniske “cowboy” og den uskyldige, naive nytilkommer. Det vilde vesten er valgt for at give det umage par en dramatisk verden med dramatiske situationer og problemer de kan opleve.
Som sådan er det hele da også meget underholdende ud fra den tank. Dynamikken mellem de to er jo en klassisk opsætning og den fungerer fint nok. På den ene side er den uskyldige, der skal lære at verden nogle gange er et ondskabsfuldt sted. Og på den anden side er den hærdede mand, der skal lære at livet har andre ting at byde på end overlevelse. Desværre så er det også tæt på alt der er til historien. Den har lidt uddybning af de to figurer, der viser at de har gode grunde til at være som de er, og situationerne de kommer ud for gør det klart, hvordan de hver især lærer deres lektioner. Men det meste er forudsigeligt og virker som om det alt sammen går mod en uundgåelig konklusion.
Kodi Smit-McPhee er rigtigt god som Jay, men synes desværre at Michael Fassbender er rimeligt ligegyldig som Silas. Birollerne er mest 2-dimensionelle klicheer, noget som desværre plager filmen lidt meget. Den er fyldt med klicheer, ting man har set før, eller forventer, som aldrig kommer ud over forventningerne.
Også visuelt gør filmen meget lidt indtryk. Der er et par spektakulære scener, men størstedelen er mere funktionelle end spændene at se på. I det hele taget har filmen et look der ligger op til en meget beskidt western, mere The Good, the Bad and the Ugly (1966) end High Noon (1952), men alt i alt synes jeg mest at den var lidt kedelig at se på.
Filmen skal have point for en overraskende slutning, men for mig virkede det mest lidt som en vittighed på seerens bekostning. Der er gode dele ved den, men der er også en meget god grund til at den er overraskende og dermed føles lidt som snyd.
Som helhed er Slow West nøjagtigt det, en tålmodig, langsom western. Der er ikke så meget nyt under solen, hvilket desværre gør det hele lidt kedeligt. En god og overraskende slutning har svært ved at gøre op for en rejse der ellers til tider er lidt for langsom.
