Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Smukke Mennesker

28. januar 2011 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Smukke Mennesker billede

Fortabte eksistensers veje krydses...

Smukke Mennesker er beretningen om 4 helt almindelige danskere. I hvert fald udadtil, for kradser man lidt på overfladen, så dukker der helt andre facetter op. De 4 personer vi følger har nemlig et særdeles forkvaklet forhold til krop og kærlighedsliv.

Anna har fået fjernet sit ene bryst efter en kræftsygdom, og i skam lukker hun sig inde i sig selv. Annas mor Ingeborg, kan af samme årsag ikke få kontakt med sin datter, som ikke vil svare sin telefon. Ingeborg har netop holdt afsked med sit job, og kort efter dør hendes mand. Ingeborg er nu frygtelig ensom.

Anders har et sygeligt behov for at vise sit lem til kvinderne i hans nærhed, hvilket gør at hans kone forlader ham. Sønnen Jonas har ikke det næreste forhold til Anders, og spenderer sin tid med at sælge sin krop til hvem som helst.

Denne stamme udgør substansen i fortællingen, og de 4 smukke menneskers færden krydses til en særdeles bizar juleaften til sidst. Inden da, er det lykkes Ingeborg og Jonas at dyrke betalt sex, mens Anders har blottet sig for Anna på en bænk i parken. Og ikke nok med det, har Anna og Jonas deltaget i samme pornofilm. De 4 har i den grad deres at slås med!

Anna spilles af Mille Lehfeldt (Lykke), mens mor Ingeborg leveres af Bodil Jørgensen (Idioterne). Henrik Prip fra Lykkevej spiller Anders, hvis søn Jonas får karakter af Sebastian Jessen (Rich Kids). Derforuden er der samlet et sandt ensemble af herlige skuespillere, til blot at udfylde diverse biroller. Blandt andre kan du møde Nicolas Bro (Broderskab), Kurt Ravn (Matador), Martin Buch (Rytteriet), Mia Lyhne (Klovn), Rasmus Bjerg (Mr. Poxycat), Stig Hoffmeyer (Drømmen), Carsten Bjørnlund (En Enkelt Til Korsør), Stine Fischer Christensen (Efter Brylluppet), Jesper Lohmann (Forbrydelsen), Stefan Pagels Andersen (Mirakel) og oplev også Wupti-Pede alias Alexandre Villaume som porno-instruktør, Jesper Asholt (Kunsten At Græde I Kor) som banko-vært og Peter Gantzler (Taxa) som skadestue-læge.

Sikke en flok, debutant Mikkel Munch-Fals har fået samlet. Den tidligere DR2 Premiere-vært har kastet sig ud i en modig og spydig drama-komedie. Det er helt tydeligt at han har vist hvad han har villet, og fået et helstøbt produkt ud af anstrengelserne. Desværre var der ikke mange som i biograf-perioden indløste billet til filmen, men det hjalp lidt på det, da filmen blev sendt på DR2 her i januar. Og for dem som stadig ikke har fået sat flueben ved Smukke Mennesker, så er chancen her så nu via dvd-udgivelsen. Filmen er et klassisk billede på, at mennesker rummer mere end ved første øjekast og at vi hver især er unikke. Gennem denne udviklingshistorie, får vores fire helte altså chancen for at kunne begå sig på ny. Skæbnens ironi har sejret igen.

Udgivelsen rummer også Munch-Fals' to kortfilm Ynglinge og Partus, begge fra 2006. Sidstnævnte vandt i øvrigt en Robert. Instruktøren udnytter også til fulde at DR2 Premiere, netop var et program som agerede smagsdommer. Så i et par indslag i bonusmaterialet, kan du se tildelingen af hele 32 stjerner til Smukke Mennesker, samt se MM-F interviewe MM-F. Glimt i øjet har manden sgu!

Jeg vil ikke tildele Smukke Mennesker 32 stjerner, men en stjerne til hver af de fire mennesker vi følger, må også være godkendt. Om det bliver til Robert-priser, må tiden vise. Der er dog hele 6 nomineringer at gå i krig med.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Smukke Mennesker
Original Titel: Smukke Mennesker
Premieredato: 25. januar 2011
Instruktør: Mikkel Munch-Fals
Skuespillere: Mille Lehfeldt, Bodil Jørgensen, Sebastian Jessen, Henrik Prip, Kurt Ravn, Peter Gantzler, Jesper Lohmann, Jesper Asholt, Mia Lyhne, Martin Buch, Rasmus Bjerg, Nicolas Bro, Dar Salim
Spilletid: 89 min.
Selskab: Zentropa, New Danish Screen, 2010
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...