"Jeg har to floder i mig, de flyder side om side. Den ene er det mørke slam, den anden er den hvide". Kaspar Rostrup.
Selvom Kaspar Rostrup nok ikke kendt af alle, så har han haft sit virke I teater og filmbranchen i mange år. Rostrup har siden slutningen af tresserne været fast bestandel i dansk teater, hvor han oftest har iscenesat det, som andre har skrevet, ved at fortolke klassiske og moderne tekster til scenen, filmlærredet og til tv. På filmlærredet har han bragt tunge drenge som Jeppe på bjerget (1981), Dansen med Regitze (1989) og Her i nærheden (2000), foruden hele tv-serien Bryggeren (1996), plus en række tv-film.
Sølvfloden - Et erindringsbillede er det første af to erindrindsbind, som Rostrup har planlagt at udgive, hvor Sølvfloden handler om hans barndom og ungdom, vil andet bind Stormfloden omhandle hans karriere. Der er vist gået inflation i erindringsbøger og selvbiografier blandt de diverse skuespiller og instruktørtraditioner i Danmark.
Sølvfloden er en decideret uinteressant og uvedkommende erindringsbog for alle undtagen Kaspar Rostrup selv og hans nærmeste. Ærligt talt, hvad vedkommer Rostrups farmor egentlig os andre? Hvad giver de unødvendige lyriske brudstykker fra Homer eller Goethe til læseren? Hvad vedkommer hans anekdoter fra barn- og ungdom egentlig os overhovedet?
Ifølge Rostrup selv er Sølvfloden “en række fortællinger om mennesker, om kærlighed, svigt, afsavn, voldsom vrede, næsegrus beundring, ensomhed, mønsterbrydning og erkendelse.” Det er altså en yderst personlig erindringsbog, hvor man på en måde kommer helt under huden og tæt på mennesket Rostrup, mens man på den anden side kommer alt for tæt privat set.
Sølvfloden er og bliver uvedkommende medmindre du finder det interessant at grave helt ned under mennesket Rostrup. Andet bind Stormfloden vil sætte fokus på Rostrups karriere og lyder i mine øjne langt mere vedkommende og interessant. Lidt mere personlig distance og et indblik i karrieremennesket fremfor privatmennesket Rostrup med hans farmor i den ene hand og brudstykker af Homer i den anden.