Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
Holger Juul Hansen er nok bedst kendt som den konservative Bankdirektør Varnæs i Matador eller den pudsige overlæge Moesgaard i Riget. Men hans karriere tilhører ligeså meget, hvis ikke mere, teaterverdenen, hvor han har haft sit virke på Aalborg, Odense og Københavnske teatre, som det Kongelige, Det Ny Teater og Allé teatret. Holger Juul Hansen er efterhånden blevet en gammel ræv i faget med sin debut på teaterscenen tilbage i slutningen af 40’erne. Så det er vel passende at en af Danmarks mest erfarne skuespillere skriver en selvbiografi. Som sagt så gjort og denne har fået titlen: Sol og Tunge Skyer .
I tråd med Holger Juul Hansens omfangsrige erfaringer har han mænget sig med mange af de klassiske danske teater- og filmskuespillere og instruktører som Bodil Kjer, Poul Reumert, Osvald Helmuth, Poul Reichhardt, Helle Virkner, Helge Kjærulff-Schmidt og selveste Ingmar Bergman, som desværre alle i dag er gået tabt i denne verden. Dette beviser at Juul Hansen tilhører en sjælden del af en mager skuespillergeneration, der stadig ånder og lever i tilsyneladende bedste velgående.
Sol og Tunge Skyer er nok ikke en bog for alle. Selvfølgelig skal man have en vis interesse for at ville komme ind under huden for en stor spiller. Holger Juul Hansen har selv skrevet hvert et ord i biografien og i takt med hans høje erfaringsrigdom og grå hår, er ordvalget og -brugen gammeldags:
”Over banegårdens højtaleranlæg indledte en venlig stemme en længere beretning. Midt i forkyndelsen tabte jeg tråden, og først da jeg havde fået mig bakset op i toget, faldt femøren. Det, den venlige stemme havde betroet os, var, at hele landets befolkning havde løst billet til netop denne afgang fra etatsrådernes by” .
Men tag ikke fejl af denne ældre forfatterskes metoder, for sprogbruget bliver selv for sådan en ung knøs som mig både charmerende og fængslende. Holger Juul Hansens tilføjer nemlig hans forfatterskab flere hylder af finurlige vendinger og ordsprog, som fx ”Rørpost fra Vorherre, som John Price ville have udtrykt det” . Holger Juul Hansen er en værner om det danske skriftsprog og blander sin alvor med herlig Turéllsk humor og sarkasme. Og det gør bogen særdeles underholdende.
”Nu vil jeg gerne have berettet om den stribe af førstepræmier, der dumpede ned i min turban, men desværre. To gange var jeg tæt på, men begge gange blev jeg overhalet indenom af en smuk ung pige. Hun spillede sav. Nu ved jeg ikke, om mine læsere har konkurreret med en pige med blå øjne og langt lyst hår – og sav mellem særdeles velformede ben – men skulle De komme du for det, så kast med det samme håndklædet i ringen”. Juul Hansen fortsætter med, at han fik et kys af hende, men ”desværre dukkede hun aldrig op siden. Trist. Jeg ved ikke engang, om hun spiller på sav mere”.
Sol og Tunge Skyer er udover at være velskrevet også meget personlig og detaljeret. Det virker som om, at Juul Hansen har haft så meget på hjertet, at de mange indskudte anekdoter midt i en anden sammenhæng, desværre bliver meningsforstyrrende. Trods den faste kronologiske struktur gør de forskellige tidsspring derfor bogen lidt rodet og nogle af kapitlerne kommer blot til at fungere som overgangs kapitler til det næste spændende i hans liv. Mens andre gange bliver detaljerigdommen og det meget personlige præg, bogens styrke.
Sommetider bliver man imponeret over Juul Hansen gode hukommelse, at man får fornemmelse af at han måske har ført dagbog. Enten det eller også bliver der digtet lidt for erindringerne. Citater fra hans barndom kan vel næppe være andet end skud fra stammen. Men det betyder selvfølgelig intet, da bogen er hans erindringer. Det er sådan Juul Hansen husker sit liv på teatret, i tv’et og på film. Ligeledes ligger der enten et stykke research arbejde op til bogen eller også har Juul Hansen omhyggeligt gemt avisklipanmeldelser fra hans tidligere præstationer.
Tilhører man den ældre generation vil den gammeldags tone og nostalgien bogen sætter ind, være lige i øjet. For andre kan sproget måske afskrække, mens for andre appellere. Sol og Tunge Skyer er en glimrende bog om en af Danmarks skuespillerskatte. Den er hurtig læst, men underholdende og fyldt med humor og nostalgi. Men det er mest af alt erindringerne om alle de pudsige personer og episoder og indblikket i teaterlivet, der gør bogen vedkommende.
Gyldendal.
