Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Sommersøndag

29. november 2014 af Adib Scott Schmidt

4 stjerner Skriv en kommentar

Sommersøndag billede

En sommer kan ændre alt.

Vi har alle sammen en psykisk baggage. Vi er alle et produkt af vores fortid, hvad end vi vil kendes ved det eller ej. Derfor er det også paradoksalt, at vi alle dømmer hinanden ved første øjekast, uden at tage højde for netop den fortid og smerte, der ligge til grund for det menneske som vi er i dag.

En enkelt weekend
Ligesom budskabet, så ligger retningen på filmen Sommersøndag ikke på overfladen. Filmen starter med, at en flok hjemløse bliver smidt ud af en bygning som de har besat. Herefter klippes der lige på og hårdt til et klasselokale, hvorefter vi følger matematiklæreren Baptiste. Baptiste bliver spillet af Pierre Rochefort, der giver den som en anden fransk Ryan Gosling, og mestre kunsten at stirre blankt og indelukket. Han er ikke det mest sociale menneske, men da en af hans elever - et skilsmissebarn - ikke bliver hentet, vælger han modvilligt at tage ansvar og hjælpe ham. Da drengen skal sættes af hos sin far, kan Baptiste se, at faren ikke gider ham, og vælger derfor at tage sig af ham i løbet af weekenden.

Det lyder ikke ligefrem som det mest bombastiske plot i hele verden, men i modsætning til Hollywood konventioner, så handler det ikke om historien i denne film. Det interessante ved filmen er karaktererne. Personerne i filmen er mere nuancerede, end man er vant til, og historien er mere et påskud for at komme menneskene nærmere, ved gradvist at skrælle et lag af overfladen.

Nuancerede karakterer
Baptiste lægger ud med at være en lidt lusket skikkelse, fordi han med sit udtryksløse ansigt ikke afslører meget og hele tiden er i kontrol. Der er dog en stor indebrændthed, der kun i glimt kommer til syne. Det ville være synd at fortælle, hvad der ligger til grund for hans afdæmpede holdning, men lad det være sagt, at der er en forståelig årsag, også selvom det kan føles som om filmen mangler retning i starten. Selvom der nu er blevet brugt en masse tid på at tale om Baptiste, så er filmens genistreg, at det slet ikke er ham, der er protagonisten.

For efter han modvilligt har valgt at passe drengen hen over weekenden, fører drengen ham til sin mor. Hun arbejder for en restaurant på stranden, og bruger det meste af sin tid på at drømme sig væk til bedre tider, i stedet for at se virkeligheden i øjnene og tage sig af sin gæld, og i særdeleshed sin søn.
Hun er også et helt almindeligt menneske, som vi helt naturligt kommer ind under huden. Ligeså naturligt vi kommer hende ved, ligeså naturligt begynder hun at overtage filmen, ind til det pludselig er hendes film, hendes udvikling og hendes konflikt historien cirkulerer.

Brud på fortællekonventioner
Det er ærligt talt virkelig fedt, at filmen meget bevidst bryder med de amerikanske fortællekonventioner, uden at være prætentiøs eller abstrakt på noget tidspunkt. Desværre er filmen også meget, i manglen på et bedre ord, “fransk”. Det skal forstå på den måde, at alle karakterne er meget sensuelle, følsomme og seksuelt frie. Alle elementer, der vel at mærke, må siges at være klicheer inden for den franske filmindustri.

En anden ting, der også trækker en ellers meget fascinerende film ned er, at fokusset på karakterne, får historien til at falde i baggrunden. Hele sidehistorier forsvinder helt uden forløsning, og man efterlades med spørgsmål som, hvad skete der egentlig med de slemme inkassoer? Filmens største synd er imidlertid, at drengen, som hele historien udspringer af, ikke rigtig har nogen historie. Han er er der ligesom bare, og skal må gå planken helt og være virkelig fræk, kan man kalde ham for en MacGuffin, fordi hans eneste funktion i virkeligheden er, at sætte historien i gang.
Her til sidst skal det kort nævnes, at ekstramaterialet består af trailers og en række stilbilleder.

Sommersøndag er en fin lille fransk film. Den er ikke revolutionere på nogen måde, men ligeså flot billederne af landskabet og naturen er, ligeså ødelagt er menneskene omkring den. At historien så løber ud i sandet, er noget man må tage med, hvis man gerne vil se en film, hvor fortidens kvaler tager kvælertag på fremtiden.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Sommersøndag
Original Titel: Un Beau Dimanche
Premieredato: 1. november 2014
Instruktør: Nicole Garci
Skuespillere: Pierre Rochefort, Louise Bourgoin, Dominique Sanda, Deborah Francois
Spilletid: 91 min.
Selskab: Calista, Another World Entertainment, 2014
Genre: Drama , Familie , Romantik






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...