Skriv en kommentar
Jack Elgin ( Jeremy Irons ) er redaktør og familiefar til 3. Hvad der skulle have været en drømmeferie til Indien, udvikler sig til hans livs mareridt. Ikke længe efter de er lettet fra London, må de mellemlande i Limassol, fordi der ifølge kaptajnen er tekniske problemer. Da de efter mange timers venten fortsætter flyvningen, er der kommet ubudne gæster ombord, som hurtigt kaprer flyet. Det viser sig at være terrorister fra den serbiske 15. august bevægelse. Deres krav er klart og kontant : 50 millioner dollars, hvorefter gidslerne vil blive frigivet. Pengene bliver overført til en oplyst konto. Specialtropper stormer imellemtiden flyet, hvorved 15 mennesker dør under skudvekslinger mellem terrorister og specialtropper. Deriblandt er Jacks kone og to døtre. Jack og hans overlevende søn vender hjem til London for at samle stumperne af deres liv.
Under gidselaffæren blev de fleste kaprere skudt, pånær 3 som røg i fængsel. Men de bliver løsladt kort efter ved en politisk lokumsaftale. Det får Jack til at indlede en kamp for at lade retfærdigheden ske fyldest. Han benytter alle sine kontakter, i kraft af sit job som redaktør, men vader ind i den ene blindgyde efter den anden. Til sidst kommer han dog på sporet af en gruppe af terroristerne i London, og kommer tættere på en han nogensinde havde drømt om. Han påbegynder en nådesløs kamp, og inden længe dukker lig op rundt omkring i London.
Jules Bernard ( Forest Whitaker ) er FBI agent og netop ankommet fra USA for at opspore de 50 millioner dollars, der forsvandt ved gidseltagningen. Han bliver kastet hovedkuls ind i sagen om de mange lig, der er begyndt at dukke op. Det hele kulminerer i en kamp, hvor det gode og det onde ikke altid er sort og hvidt.
Jeremy Irons og Forest Whitaker leverer stærkt spil over for hinanden i en thriller der ellers holder sig på det jævne. Manuskriptet til ”Sort Hævn” er simpelthen ikke solidt nok til at trække filmen op på et højere niveau.
En mand ser sort, og tager kampen op mod en gruppe terrorister, efter de har udslettet halvdelen af hans familie. Den usædvanligt snu FBI agent ånder ham selvfølgelig i nakken samtidig, men får han fat i ham? Det er et klassisk plot, som er set så utroligt mange gange før. Man savner derfor lidt mere substans og skæve indfaldsvinkler, hvis publikum stadig skal kunne holdes fanget i samtlige filmens 92 minutter. Dog hjælper det filmen lidt at slutningen byder på et overraskende tvist. Men ellers er det de ydre ting, der gør at ”Sort Hævn” trods alt er værd at se.
Selv om manuskriptet er ret så klassisk, er det dog dejligt at se, at hver en scene er velovervejet og gennemtænkt. Alt for ofte ses det at en film er fyldt med pinlige fejl, så plottet ikke hænger sammen. Et af de værre tilfælde er for eksempel ”3000 Miles To Graceland”, der er fyldt til bristepunktet med direkte stupide bommerter.
Skuespilpræstationerne i ”Sort Hævn” holder hele vejen igennem. Både Forest Whitaker og Jeremy Irons leverer en ganske fin indsats. Især sidstnævnte forstår at præsentere sin rolle, så man får indtryk af at det er en mands kamp for at retfærdigheden skal ske fyldest. Over resten af linien er der også pæne præstationer at finde. Dog er det mig en stor gåde, hvordan en mand som Jason Priestley ( Beverly Hills 90210 ) stadig får lov til at snige sig til den ene filmrolle efter den anden. Igen i ”Sort Hævn” er han både kunstig og malplaceret. Han virker nærmest som en hund i et spil kegler.
Teknisk er der ikke meget at komme efter. Kameraføringen virker forældet og uinspireret, og man får hurtigt associationer til en amerikansk spionfilm fra midten af ’70-erne. Det er uheldigt, når det er på disse områder filmen skal fænge. Lidt mere kælne kameradetaljer, som det ses i mange af David Finchers ( ”Panic Room” & ”Fight Club” ) film havde gjort underværker. Det samme gælder stunts og special effects, som nærmest er ikke eksisterende. Der er gjort så lidt ud af det at en Lasse Spang Olsen ville være gråhåret efter at have set denne film.
Lydsiden er noget af det mest velfungerende i ”Sort Hævn”. Flere gange formår musikken at hæve kønsforladte scener op til et højdramatisk klimaks.
Som det er set i mange andre hollywoodske actionthrillers får hovedpersonen nærmest heltestatus og kan overvinde alt. Han får da også uden de store problemer udraderet en hel stribe hårdkogte terrorister, og overlever deres skyderier uden en eneste skramme. Samtidig er han også mester i at håndtere et maskingevær, på trods af at han kun er redaktør. Og det er måske i virkeligheden filmens største problem. Fordi uden denne form for heltestatus, ville den måske have en lidt større troværdighed og dermed høste flere points.
Ekstramaterialet på dvd’en består af et par interviews med hovedrolleindehaverne samt instruktøren. Man kommer lidt bagom filmen og bag kameraet. Men meget mere er der heller ikke at hente. Derfor bliver det til 2 stjerner. En karakter, som slettede scener, screenshots, trailers og meget andet hurtigt kunne lave om på.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
