Skriv en kommentar
Ja, endelig kommer tiden til nye film i biografen! ”Sound of Metal skulle egentligt have haft premiere sidste år i december, men grundet vores gode ven Covid-19, blev biograferne tvunget til at lukke – endnu engang.
Dog har vi meget at se frem til i de kommende uger, hvor netop alle de såkaldte award film skulle have haft premiere. En af dem er fortjent nok ”Sound of Metal”, som allerede er blevet nomineret til et hav af priser inklusiv bedste mandlige hovedrolle.
Vi følger den unge heavy-metal trommer, Ruben ( Riz Ahmed), som kæmper med et tidligere misbrug, men har tænkt sig at slå igennem med sin musik. Hans værste mareridt bliver desværre en realitet, da han begynder at miste sin hørelse – og dette går hurtigt. Nu må han omlægge alt i hans liv og lære at affinde sig med hans nye handicap, selvom han blot ønsker at komme tilbage til sin kæreste, Lou ( Olivia Cooke) og leve sit gamle liv igen.
Det er bestemt ingen overraskelse, at Riz Ahmed er blevet nomineret til næste alle priser. Hans portræt af en frustreret og såret Ruben er til perfektion, og som publikum kan vi føle empati med hans tvivl og vrede, men har også dybt forståelse for hans tvungne forandring, selvom den til tider er hårdt for en mand, der ikke kan finde ro. Han ønsker blot at komme tilbage til sit liv og hans trommer. I birollerne gør den rutinerede skuespiller Paul Raci også et fantastisk job som repræsentativ for døvesamfundet. Denne repræsentation er noget, som Hollywood bestemt har brug for.
Det er sådan set en meget enkel og simpel fortalt historie. Vi har før set folk kæmpe med ændringer i deres liv, så på den måde er ”Sound of Metal” muligvis ikke den mest originale fortælling. Dog er den komplekse realitet og skildringen af menneskets sind meget interessant og præcist, og dette gør alligevel historien dybt fascinerende.
Instruktøren Darius Marder har valgt at fortælle filmen med alle sine sanser. For når man mister én sans, forstærkes de andre. Derfor er filmens stærkeste sekvenser, de scener, hvor der nærmest ikke bliver ydret et ord, da man ikke er i tvivl om, hvad Ruben tænker eller føler. Lydsiden fortjener også et kæmpe skulderklap, da den skal gøre det umulige. Nemlig at sætte lyd på fornemmelsen af døvhed igennem Rubens smerte.
”Sound of Metal” er en fantastisk, følelsesmæssig og dels frustrerende oplevelse. Riz Ahmed spiller pragtfuldt med smerte og intensitet og får en god støtte fra døvesamfundet. Filmen fortæller alle sine budskaber igennem billeder og lyd, og publikum bliver forhåbentligt efterladt med en form for ro i sindet. Den fortjener i hvert fald at blive set af mange, når biograferne igen åbner dørene op.
