At Rockpalast er en serie, der giver sine købere utrolig meget for pengene, hvis man kan lide den pågældende kunstner, ellers er de nok er en tand for specielle eller en tand for kedelige til dem som bare skal ud og have en koncert DVD med et kendt navn. Det er spændende at se og høre disse optagelser, for de har aldrig før været udsendt på hverken LP, CD eller DVD kun i radioen eller på TV. Men hører man til dem som er vokset op med tysk tv eller de årlige rock koncerter fra bl.a. Essen på DR er der mulighed for at genopleve nogle af disse.
Kvaliteten er typisk TV kvalitet, men da tysk TV altid har været foran på det punkt, er optagelserne faktisk bedre end man faktisk forventer, både hvad angår billede og lyd (som du kan opleve i både et Dolby 2.0 og 5.1 mix), så både fans og samlere bliver ikke snydt. Læg dertil, at man selv kan udvælge de numre man ønsker at se og dermed sammensætte sin egen personlige koncert, er med til at gøre dette til en rigtig god serie.
Jeg blev dog på denne dvd ikke fanget så meget som de andre dvd’er i denne serie. Som byder en meget lang koncert med gæsteoptræden fra Little Steven fra 1992, At Rockpalast koncerten fra 1979 og rundes af med et lille sjovt interview optaget i forbindelse med den, som nok er mest for fans, da det ikke giver egentlig ingen nogen information udover hvad de hedder. Det er bare 10 minutters skæg og ballade foran kameraet, for man kan nemlig mærke, at de hellere vil i gang med at spille noget musik, end at stå og tale til en interviewer, der skiftevis taler tysk og engelsk for at alle seere/lyttere kunne følge med hjemme i stuerne.
Dette skal ikke forstås som at dette er en dårlig dvd for det er det langt fra. Her er masser af guitar riffs, blæsere og en hele tiden energifyldt Southside Johnny. Selvom han visse steder er ved at gå død kan man mærke, at den fantastiske respons fra publikum gør, at han og Asbury Jukes lige giver den en tand for hvert nummer.
Den ene koncert de giver her, var den femte Rockpalast koncert som fandt sted i oktober 1979 og her vil man kunne opleve Southside Johnny og hans Asbury Jukes scenen leverer af de bedste At Rockpalast koncerter nogensinde. Det kan man bl.a. høre når de leverer sangen "New Romeo", som var et stort hit på det tidspunkt, der er en spændende blanding af rock og soul, der virkelig får en til at rocke med.
De måtte jo sælge godt for 13 år senere og mange hits senere stod de igen på en rockscene i Tyskland og leverede her efter min mening en koncert, som på mange punkter var meget bedre. De er mere sammen spillende men også numrene bedre arrangerede, men lige før koncerten går lidt i selvsving gå Little Steven på scenen den sidste halve tiden og giver koncerten et frisk pust af rock som måske kan trække nye fans til, men gør også at koncerten ikke går hen og bliver for kedelig og ensformig. Teknisk set er der også sket meget, men det er heldigvis stadig sådan, at det vigtigste ved disse optagelser er at give seeren/lytteren følelsen af at være tilstede og det syntes jeg er lykkedes bedre på denne optagelse. For man har virkelig følelsen af at man sidder/står i første række lige foran scenen.
Lad os tage et kig på de mange numre som du kan opleve på 2 optagelser på denne dvd:
GRUGAHALLE ESSEN 1979
All I Want Is Everything, Your Reply, Talk To Me, Livin' In The Real World, Security, I'm So Anxious, The Time, Trapped Again, Vertigo, The Fever, I Don't Want To Go Home, We Are Having A Party og To Be A Better Way Home
Samlet spilletid 68 minutter
LIVE MUSIC HALL Køln 1992
Better Days, Talk To Me, Love On Wrong Side Of Town, Walk Away Renee, I Played The Fool, Hard To Find, Soul's On Fire, I Feel Free, Love Is A Sacrifice, All The Way Home, Let It Be Me, Broke Down Piece Of Man, I've Been Workin' Too Hard, The Fever, Trapped Again, I Don't Want To Go Home, Shake'em Down, Wonderful World, Having A Party, Coming Back, This Time It's For Real, Forever, It's Been A Long Time og Hearts Of Stone
Samlet spilletid 155 minutter
Hvad enten du er fan af Southside Johnny and Asbury Jukes eller blues/rock tilsat lidt soul i nogle af numrene, så er denne dvd så afgjort et lyt værd. Du får masser af musik til godt 3 1/2 time enten på anlægget eller foran skærmen. Det er også et plus til denne dvd at man får 2 koncerter fra 2 forskellige tidspunkter i deres karriere, så man se deres udvikling.
Jeg blev dog som tidligere skrevet dog personligt ikke revet med på samme måde som jeg gjorde med nogle af de andre dvd’er fra At Rockpalast serien. Om det var fordi jeg over flere aftener havde lyttet på mange koncerter eller deres stil bare ikke er mig, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan personlig bedre lide dvd’en Southside Johnny & The Asbury Jukes - In Concert - Ohne Filter der udkom sidste år. Som godt nok er meget kortere, men som virkelig byder på en kort hot, elektrisk og inderlig rhythm & blues koncert af første klasse.
Jeg vil derfor her virkelig anbefale at du lytter lidt til hans studie CD’er og læser lidt mere om Southside Johnny and Asbury Jukes på fx http://www.southsidejohnny.org inden du køber, fordi det giver dig en masse god information om dem, som du ikke får på denne dvd eller det vedlagte hæfte,
DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark