”One step for man, one giant leap for mankind”. Ja, mennesket landede på månen og plantede et amerikansk flag, der dog blafrede trods den manglende vind på månen. I ”Species 2” lander en lille rumkapsle på mars, og en astronaut går rundt på den øde planet. Med sig hjem bringer han en række prøver. I takt med at landingen tiljubles på jorden inficeres helteastronauten David Ross af en fremmed parasit.
I hvert fald begynder tingene at gå skævt, da rumskibet lander på jorden. Eve er en klon lavet efter mål af den smukke Sil, der hærgede i ”Species”, og hun er telepatik koblet til Ross. Hurtigt opstår der en serie af bestialske kvindemor, der kan føres tilbage til Ross, og et lille crew af eksperter sætter sig forat sætte galningen ud af spil.
Ligesom etteren spiller toeren her i højeste grad på det seksuelle. Alienerne personificeret ved Ross ønsker at forplante og udvikle sig, og derfor skal de stakkels kvinder penetreres, først af en penis og dernæst igennem maven, der inspireret af Alienserien sprænges før en lille ny specie kan træde ud og gå mod puppestadiet, der på rekorttid kan producere fuldvoksne aliens.
Ligesom etteren bearer toeren her en række ret så billige men velfungerende tricks, der holder filmen i gang. Endnu engang eksponeres der smukke bryster til glæde for ethvert mandeblik. Desværre har toeren et endnu større problem end etteren med at fuldbyrde sine koblinger mellem det seksuelle og det alienagtige. Tilmed får vi her en faderkonflikt, der kapper helt over og slet ikke fungerer.
Spænding er der en del af, men nogen fabelagtig underholdningsfilm er det ikke.
Computerteknologi og design af slim og puppe-aliens er fint nok lavet, mens der også er en række scener, der bestemt er værd at tage med. Specielt indledningssekvensen i rummet er ret velfungerende, og koblingen mellem indre og ydre gennemføres fint med en kameraføring, der elegant bevæger sig ind i øjet på Ross.
Derfor er ”species 2” en okay film, der noget letkøbt bruger elementer fra "Alien”-filmene med en form for exploitation alienvinkling.
Så for fans af genren er toeren god underholdning – Alle andre ør holde sig langt væk.
På skuepillersiden er der ikke meget at klappe i rumhænderne over. Natasha Henstridge viser endnu engang, at hun er bedst til at se godt ud, mens Michael Madsen gentager sin sikre men noget kedelige performance fra etteren. Resten af skuespillerstaben skal vi undlade at kommentere på herfra. Argghh og dog, James Cromwell spiller en kynisk senator, og det gør han ret godt. Men desværre er hans karakter ikke så vellykket set i sammenhængen.
Der er også tilført lidt ekstramateriale. Bl.a. et kedeligt kommentatorspor, hvor instruktør Peter Medak taler uden at sige noget af interesse. Dertil kommer nogle slettede scener, der mere er kitch end kundskab. Til sidst og ja – i dette tilfælde mindst, er der et par trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.