Der har været utrolig meget omtale om denne animationsfilm. Især grundet dens sprogbrug og censuren er sat meget lavt i de fleste skandinaviske lande. Det er dog ikke det, der burde fokuseres på her. Filmen er skrevet af to voksne mænd, som ikke har det første forstand på teenagere eller deres seksualitet.
Jens ( Emil Lindhof Vindeby) og Lisa (Malaika Mosedane) er to unge teenagere, der venter på at have sex for første gang. Heldigvis giver en weekendtur i en hytte den perfekte mulighed – og dette bliver udnyttet. Parallelt føler vi også livet inde i Jens’ sædproduktion, hvor alle sædcellerne har forventet mange år på endelig at få befrugtet et æg. Det går dog ikke helt efter planen – hverken den lange tur til ægget, eller Jens og Lisas første gang.
Sex plejer ellers at være et sjovt emne, og også et vigtigt emne, når vi skal forsøge at forklare seksualitet til børn. Derfor virker det så flabet, at det er to voksne mænd, der har siddet og skitseret denne mærkelige og urealistiske fortælling. Jo, der bliver bandet, og de unge mennesker er nok blevet lidt hjernevaske af at se for meget porno, men det burde ikke være så smertefuldt at sidde igennem.
Musicalsangene virker fuldstændigt akavet og tilføjet intet til historien, og man sidder og tænker på, hvilken linje, der overhovedet er værst. Nogle talende sædceller eller 2 unge mennesker, der heller ikke kan kommunikere ærligt med hinanden.
Der er sådan set ikke så meget at sige til denne film. Bortset fra den sikkert minde folk om deres egen akavet første gange. Filmen skulle åbenbart være lavet primært til teenagere, men selv teenagere har forhåbentligt mere humoristisk sans og selvrespekt. Der kan absolut intet brugbart eller moralske toner tages med, efter at have set denne film. Blot fordi en film er grænsebrydende og modig, gør det den ikke automatisk for god.
”Spermageddon” kunne have været meget sjov og interessant, men ender med at blive verdens dårligste engangsknald. Den er så usjov og ynkelig, at animationsfilmen ”Sausage Party” fremstår som et mesterværk. Hvis denne film skulle laves udelukkende til teenagere og deres lyster og seksualitet, så har de i den grad fejlet.