Skriv en kommentar
Det nye danske DVD-label Criterion Film har lagt ud med mange forskellige udgivelser af film, der normalt ikke præger de danske lærreder. En af dem er det spanske, erotiske tragikomiske Spis mig (Jamon Jamon), der udmærker sig ved at have Penelope Cruz i en udmærket debutantrolle. Filmens titel spiller på det spanske ord Jamon, der betyder skinke, men som i femininum (Jamona) også betegner det man i Danmark lidet flatterende kalder en god sild.
Cruz spiller Silvia, der er datter af landsbyens skøge, Carmen. Filmen udspiller sig i en et lille spansk samfund langt ude på landet, hvor indtægtskilden for beboerne er undertøjsfabrikken, som ejes af Jose Luis’s forældre. Jose Luis og Silvia er kærester, hvilket ikke billiges af den strenge matriark, der i sin egen søgen efter erotik og bekræftelse må gå til fatale yderligheder. Hun ansætter Raul, som er undertøjsmodel og veludstyret, til at forføre den gravide Silvia, så Jose Luis kan komme på bedre tanker. Problemet er at det lille drama udvikler sig til et sekskantsdrama, og det er for meget at bære for en lille velmenende film som Spis mig. Jose Luis køber sig til sex hos svigermor. Silvia falder pladask for Rauls udmiddelbare naturlighed. Og Raul lader sig købe af moderens penge. Sikket et rod. Slutningen er ikke Serranoskinke men affald til den billige skinkesalat i discountklassen.
Instruktøren bag filmen, Bigas Luna, har ønsket at lave en film, der hylder den naturlige erotik i et sammenspil med den spanske kulturarv, der som bekendt handler om oliven, skinke og tyrer. Den spanske stemning, der damper af erotik, er ikke at fornægte, men er siden set meget skarpere i Sex & Lucia. Filmen billedside er krydret med montagerækker af fallossymboler, der bliver så udpenslet at man irriteres til sidst. Ganske vidst er det ret morsomt, når den forladte Jose Luis i arrigskab kravler op på et gigantiske vejreklamen af en tyr som slår nosserne af dyret for at symbolisere hans egen mentale kastration, men når den vælter ud med små sorte oliven, stangen fra en-armet tyveknægt og andre strittende og struttende genstande fra filmens verden, så bliver det anmassende og mister dermed også den erotiske uskyldighed. Erotikken former sig fineste i film, der ikke prøver så meget at påtvinge seeren en speciel tanke. Skuespillet kunne været et våben, men heller ikke det lykkes særlig godt. Javier Bardem er en vidunderlig skuespiller, ja måske Europas stærkeste for tiden, men Spis mig er ikke hans bedste film overhovedet. Stærkest står den smukke debutant, Penelope Cruz, der med sit jomfrunalske og udskyldige ydre bidrager bedst til filmens tone med sit naive og nysgerrige spil. Allerede her fornemmer man et talent. Om det er grunden til at Criterion Film har valgt at tage Spis mig frem for gemmeren, vides ikke. Men det er tvivlsomt, at det er forårsaget af filmens generelle kvalitet. Spansk film er så meget mere end Spis mig, men at filmen har en reel hensigt i et interessant formsprog taler til filmens fordel. Det er filmkunst, men bare ikke af den slags, som falder i denne anmelders smag. Derfor bliver der kun tre skinker til filmen.
Ekstra materiale
Man kunne måske forvente, at Criterion Film med en ny række udgivelser af spændende film, ville støve et materiale op, der var værd at fordybe sig i. Der findes givetvis nogle interviews eller portrætter, der kunne give udgivelsen lidt værdi for pengene. Der er faktisk kun en dårligt klippet trailer uden undertekser og en række sproglige valgmuligheder. Al den stund, at man må billige Criterion Film for overhovedet at tage kampen op mod DVD-mastodonterne, der tæppebomber det danske marked med ind imellem katastrofale film ved at udgive små film fra fjerne egne, så er udgivelsen alligevel en skuffelse. Når jeg alligevel giver en stjerne skyldes det filmens indpakning som er ret lækker og ser godt ud blandt de andre plastikcovers på hylden. Der er kælet for dersignet og de stills som pryder coveret, men det redder nu ikke filmen overhovedet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film.
