Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Star Trek (2009) (4K UHD)

1. november 2016 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Star Trek (2009) (4K UHD) billede

Fremtiden i 4K!

Det er en spændende tid, at være “Star Trek” fan. Med en ny serie på vej, ser 2017 allerede ud til, at blive et bedre år for fans af franchisen, end de seneste par år har været. For lad os nu være ærlige - “Star Trek Into Darkness” og “Star Trek Beyond” var begge store skuffelser. Faktisk var “Star Trek Into Darkness” så stor en skuffelse, at “Star Trek Beyond” ikke kunne tjene sine penge ind i biografen. Dette er dog en god ting i mine øjne, for det betyder, at næste kapitel i filmserien bliver på et mindre budget, og så forsvinder mulighederne for de store CGI-kampe som de to sidste kapitler har haft alt for meget af. Da Gene Roddenberry skabte “Star Trek” tilbage i 60’erne var fokus nemlig eksistentialisme såvel som filosofi blandet ind i et interessant sci-fi univers (pun intended). Denne fokus var også en del af rebootet, sequel og prequel-filmen “Star Trek” fra 2009 - og det er det de snart bør vende tilbage til. Rødderne. Så ja, det er en spændende tid at være “Star Trek” fan. En ny serie på vej og en ny film, som med stor sandsynlighed bliver den bedste i franchisen siden 2009.

Med 4K som en evigt voksende mulighed for den almene filmfan, er “Star Trek” nu genudgivet i 4K-format. Ligesom man i sin tid gjorde, da DVD’en blev erstattet med Blu-ray’en indeholder udgivelserne fortsat både en Blu-ray skive og en 4K-skive. Blu-ray’en af “Star Trek” har jeg tidligere anmeldt, og da den udkom var den blandt det ypperste på hjemmemarkedet. Det er den stadig. Fremragende billede, lyd og ekstramateriale. Så ejer du ikke filmen eller 4K fjernsyn eller afspiller endnu, er denne udgave bestemt en overvejelse værd. Ejer du dog 4K fjernsyn og afspiller er dette nærmest et must.

Som tidligere nævnt fungerer filmen her både som reboot, prequel og sequel. Instruktøren J.J. Abrams gjorde med filmen her mere end hvad han gjorde for “Star Wars” (han er manden bag den seneste film i den franchise også), for det er så vanvittigt intelligent skruet sammen. Tidsmæssigt foregår filmen tidligere end den allerførste serie, dog med de samme karakterer. Der er dog sket en tidsforskydning, der gør, at den foregår i et parallelt univers. Samtidig dukker Spock i form af Leonard Nimoy op fra det parallelle univers, hvilket fuldender cirklen - reboot, prequel og sequel i et. Det hjælper at have set de tidligere film og den første serie, for filmen her (og de næste to) er spækket med detaljer og nik til disse. Heldigvis står den også fint på egne ben. Med en hæsblæsende start er stemningen sat, og snart er tidsparadokset godt i gang, som nok skal få rykket de grå hjerneceller lidt rundt undervejs.

Her 7 år efter holder “Star Trek” sig stadig godt. Hvor George Lucas’ “Star Wars” prequels allerede føltes gamle i forhold til effekter efter allerede 5 år, ser “Star Trek” stadig nutidig ud. Det er dog genoplivningen af en døende franchise, der gør filmen her absolut mest imponerende. Chris Pine er en glimrende Kirk, Zachary Quinto er en endnu bedre Spock og så er Karl Urban, Eric Bana og Simon Pegg sørme også en del af besætningen. Fedt cast og crew og fed film.

Billede & Lyd - 6/6

For mig er 4K-formatet stadig nyt - ligesom for de fleste. Med ligesom med Blu-ray udgaven af filmen her, vil jeg absolut uddele topkarakter. Endnu flere detaljer popper op rundt omkring, og nærmest hver en sprække og skønshedsfejl i hud og lignende dukker op. Til gengæld tager effekterne ikke skade af klarheden. Det ser naturligt og ikke kunstigt ud. Farvekompositionen er nedtonet og mørk, men skarpheden tager ikke skade af dette faktum. Og når farverne virkelig får frit spil, er det nærmest en overrumplende oplevelse. Lyden er mindst ligeså fantastisk. Alle højtalere bliver sat flittigt i brug, og med en perfekt tilsat bas, bliver man indhyllet i et tæppe af lyd, man nærmest ikke har lyst til at tage af. Smuk oplevelse.

Ekstramateriale - 5/6

Karakteren til ekstramaterialet er svær at sætte, for udgaven her indeholder præcis det samme ekstramateriale som den første Blu-ray udgave. Det er en smule skuffende, at man ikke har fundet mere frem fra gemmerne i mellemtiden, og dette er den absolut eneste årsag til, at karakteren er rykket en ned siden sidst, for ekstramaterialet er mangfoldigt og fyldestgørende i forvejen. Det fantastiske kommentarspor er et genlyt værd, og udgivelsens væld af featuretter er ligeså. Det er underholdende, informativt og mindeværdigt.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: Star Trek (2009)
Original Titel: Star Trek (2009)
Premieredato: 8. september 2016
Instruktør: J.J, Abrams
Skuespillere: Chris Pine, Zachary Quinto, Eric Bana, Simon Pegg
Spilletid: 127 min.
Selskab: Paramount Pictures, Spyglass Entertainment, Bad Robot, Mavrocine, 2009
Genre: Sci-Fi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...