Fantasyfilm er det helt store i øjeblikket. I samme grad som tegneseriefilmatiseringer dukker den ene nye fantasyfilm efter den anden op, med større budgetter, flere stjerneskuespillere og en historie fyldt med nye anderledes tiltag. Grunden til dette er simpelt forklaret da Harry Potter filmene lige har overgået James Bond indtjeningsmæssigt, og der er alligevel 16 film til forskel. Stardust virker dog forfejlet puttet ind i dette selskab, da filmen ejer en søndagsfilmagtig charme, og tager ikke sig selv specielt alvorlig. Dette er både en fordel og en ulempe for filmen, men det er da trods alt anderledes.
Tristan Thorne(Charlie Cox) er en butiksdreng i en lille engelsk by kaldet Wall, kaldet således for en lang mur, der er blevet bevogtet i hundredvis af år fordi der eftersigende ligger en overnaturlig verden på den anden side. Tristan er forelsket i Victoria(Sienna Miller), den smukkeste pige i hele landsbyen, men da han bare er en simpel butiksdreng, har han svært ved at fange hendes opmærk-somhed, der er rettet mod byens lokale eventyrer Humphrey. Hun går dog med til at dele et glas champagne med Tristan, og da disse to overvære en falden stjerne, lover Tristan at bringe hende den stjerne, mod hendes hånd i ægteskab.
I fantasy riget Stormhold finder Tristan den faldende stjerne, men det viser sig at være en smuk ung kvinde kaldet Yvaine(Claire Daines). Der er dog intet der skal stoppe Tristan i sin mission, så han nærmest kidnapper Yvaine, og sætter af sted mod Wall. Hvad han dog ikke ved er at han ikke er den eneste der har brug for hende. En oldgammel heks Lamia(Michelle Pheiffer) og hendes søstre søger også Yvaine, da de ved at spise hendes hjerte kan holde sig unge og smukke i mange år. Udover det søger kong af Stormhold’s(Peter O’Toole) sønner Yvaine, da den første der finder hende bliver den nye konge af Stormhold. Dette sender vores hovedpersoner ud på en vild rejse, hvor fa-ren lure ved hver et hjørne, og Yvaine og Tristan er nød til at stole på hinanden da de ingen andre har. Under rejsen støder de også på Pirat kaptajnen Shakespeare(Robert De Niro), der ynder at gå i dametøj når ingen ser det, og købmanden Ferdy(Ricky Gervais), der desværre kun er med i en enkelt scene.
Stardust er en blandet fornøjelse. Den er underholdende og sjov, men fordi den ikke tager sig selv alvorligt, ender man som publikum, heller ikke at tage historien alvorligt. Man føler ikke med hovedpersonerne når der sker noget, fordi der er for meget slapstick humor, og filmen er gennemsyret af en ”det går nok” stemning. Samme problem havde jeg med instruktør Matthew Vaughns ”Layer Cake” der heller ikke kunne finde ud af om det ville være sjov eller alvorlig, og det har ikke hjulpet Niel Gaimans i forvejen måske lidt for hyggelige eventyrfortælling.
Skuespillet er godt, men det er næsten forventeligt når man hyrer kvalitetsfolk som disse. Den unge Charlie Cox, kunne nemt have sænket filmen totalt, hvis han ikke var god nok til at bære filmen, men han gør det udemærket. De bedste er dog den ældre garde De Niro og Pfeiffer, der dog også klart har de sjoveste roller. De Niro stjæler alle scener han er med i, men Pfeiffer tydeligvis nyder rollen som ond heks, dog blev jeg dog lidt træt af hende til sidst.
Stardust er en lige ved og næsten oplevelse. Ligeså snart der er optræk til noget rigtigt interessent personmæssigt, ødelægger filmens lidt for useriøse holdning. Der er dog massere af flotte effekter, sjove indfald og søde romancer, så en film for hele familien i efterårsferien er det helt sikkert.