I 2013 udkom filmen Jobs om Apples grundlægger Steve Jobs’ rejse fra College-dropout hjemme i garagen til en af det 20. århundredes mest beundrede kreative iværksættere. Nu kommer endnu en film om Apple-grundlæggeren, men denne gang følger vi Steve Jobs bag kulisserne på det allerede etablerede IT-brand. I tre dage og i minutterne op til lanceringen af tre af Apples ikoniske produkter, samt mere privat i forholdet til sin ekskæreste og søn.
Steve Jobs er ikke en kronologisk biografi, men bygger i stedet på Walter Isaacsons storsælgende biografi. Først følger vi Steve Jobs op til afsløringen af Macintosh i 1984, dernæst af NeXT Computer i 1988, og til sidst iMac-computeren i 1998. Tre skelsættende dage i tre forskellige år.
Steve Jobs er instrueret af den Oscar-vindende instruktør Danny Boyle (Trainspotting, 1996, Slumdog Millionaire, 2012) og skrevet af Oscar-vinderen Aaron Sorkin (Et spørgsmål om ære, 1992, The Social Network, 2010) og filmen tegner et intimt portræt af den geniale og revolutionerende mand i centrum for den digitale revolution op gennem 80’erne og 90’erne.
Hvor Ashton Kutcher portrætterede den unge Steve Jobs i den tidligere nævnte film, overtager en af mine personlige favoritskuespillere Michael Fassbender ansvaret i Steve Jobs og som altid klarer han opgaven fremragende. Eftersigende skulle filmen have haft mere prominente trækplastre som Leonardo DiCaprio og Christian Bale i titelrollen, men selvom de uden tvivl ville have tilført rollen noget unikt, er Fassbender for mig et lige så stærkt valg. Men selvfølgelig sælger den irske skuespiller ikke nær så mange billetter som de to førnævnte verdensstjerner, og det har muligvis også været en af hovedårsagerne til at filmen ikke solgte de forventede billetter ved lugerne.
Som film er Steve Jobs faktisk ganske glimrende. Vi kommer bag facaden på en kynisk, perfektionistisk og emotionel it-guru, der vil gøre alt og tilsidesætte alt for at få den succes, han mener er berettiget. For ham er der ingen tvivl om, at Apple vil blive det næste store IT-fænomen. Særligt interessant er det at følge Apple grundlæggerens forhold til sin datter Lisa. En effektiv måde at humanisere Jobs på. Men da Jobs nægter faderskabet til Lisa, gør det ham til en både fascinerende og fejlbehæftet hovedperson, der kan virke usympatisk, selvoptaget og ansvarsløs.
Der er dog mange forlydender om at netop dette portræt af Steve Jobs indeholder en del opdigtede sandheder, ligesom forgængeren Jobs fik kritik for. Men her er det i forhold til personen Jobs, som ifølge kritikere bliver skildret for ensidigt og negativt.
Sandheder eller ej, så er Steve Jobs en interessant og underholende film bag IT-facaden. Det vil altid være kritik af portrætteringer af virkelige mennesker, specielt dem som har opnået en eller anden form for heltestatus, men derfor kan det sagtens være nærværende og seværdig oplevelse af se filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.