Skriv en kommentar
Da den velfriserede tennisspiller Guy Haines (Farley Granger) stiger på et tog, støder han tilfældigvis ind i den forkælede rigmandssøn Bruno (Robert Walker). Bruno indvier Guy i sit tankeeksperiment om det perfekte mord: To fremmede mødes tilfældigt - f.eks. på et tog - og bytter mord. Dermed elimineres motivet for begge mord, den mistænktes alibi kan sikres, og opklaringen umuliggøres - ifølge Bruno i hvert fald.
Bruno foreslår, at han og Guy bytter mord. Guy skal slå Brunos far ihjel, mens Bruno til gengæld vil gøre det af med Guys irriterende og pengeafpressende eks-kone Miriam (Kasey Rogers), der står i vejen for Guys forhold til sin nyfundne kærlighed, overklassepigen Anne (Ruth Roman).
Da Guy stiger af toget, griner han lidt ad den sære rigmandssøn, intetanende om at Bruno faktisk allerede planlægger mordet på Miriam. Med Guys glemte fyrtøj i lommen har Bruno både motiv og bevismateriale at hænge den godmodige tennisspiller op på. Da Bruno utrætteligt forfølger Guy for at presse ham til at udføre mordet på sin far, viser der sig hidtil ukendte sider hos den ellers så fredelige Guy.
Den uskyldige mand som offer for et komplot eller en fælde samt den desperate kamp for at slippe ud af fælden igen er klassiske Hitchcock-temaer. Det samme er jalousi, mord og menneskets dobbelte natur og den utydelige grænse mellem godt og ondt. Hele balladen er fremført med Hitchcocks spidse humor, hans bevidsthed om tilskueren og et fænomenalt filmsprog, som vor tids filmskabere til stadighed forsøger at komme på højde med, men ofte kun når til sokkeholderne.
For nok er plottet i "Strangers on a Train" efter Patricia Highsmiths roman af samme navn på grænsen til det trivielle, men filmsproget blomstrer bl.a. i den udtryksfulde brug af lys og skygge i denne sort/hvide gyser. Den bevidste leg med publikums forventninger og spændingsopbygningen er ligeledes særlig udtalt i dette mindre kendte Hitchcock-mesterværk. Denne film er et tydeligt bevis på, hvorfor Hitchcock er og bliver the master of suspense eller gysets mester. For publikum slynges rundt som den løbske karrusel i filmens sidste afgørende scene. Ikke så meget af selve plottet, men mere af den spændende fortællemåde, de små overraskelser og mange twists. Spændingen trækkes bevidst i langdrag, hvilket får publikum til at sidde på kanten af stolen i håbefuld forventning om, at spændingen snart bliver udløst.
Som eksempel på Hitchcocks simple men effektive måde at opbygge den uhyggelige stemning på, kan nævnes den nok mest kendte scene fra "Strangers on a Train", hvor hovedpersonen Guy spiller en tenniskamp. Publikum drejer hoved fra side til side for at følge boldens rejse frem og tilbage over nettet. Psykopaten Bruno er også blandt publikum, men modsat de øvrige tilskuere har han blikket fast fikseret på vores helt Guy. Simpelt, effektivt og genialt. Af andre visuelle perler kan nævnes et yderst suggestivt skyggespil i en kærlighedstunnel og en kvælningsscene set gennem ofrets stærke briller, som ligger på jorden.
Den glatte skurk Bruno spilles ubehageligt godt af Robert Walker, der med en foruroligende blanding af charme og psykopatiske træk spiller en af filmhistoriens bedste skurke. Walker blev i øvrigt spået en stor skuespillerkarriere i sin tid, men døde kort efter optagelserne til "Strangers on a Train" pga. sit voksende alkoholforbrug. Persongalleriet indeholder i øvrigt mange spændende karakterer, hvor især flere bi-roller er interessante. Bl.a. er Brunos neurotiske mor en fantastisk karakter, ligesom den irriterende og letlevende Miriam med de tykke briller også er en skøn figur. Og så er det i øvrigt Hitchcocks egen datter Patricia Hitchcock, der spiller Annes søde lillesøster Barbara. Hende kan man bl.a. se et interview med i DVD'ens ekstramateriale, der ligesom filmen er i topklasse.
Disk 1 indeholder selve filmen i den originale Hollywood-version samt kommentarer af instruktør Peter Bogdanovich, manuskriptforfatteren til "Psycho" Joseph Stefano, Patricia Highsmith-eksperten Andrew Wilson.
Disk 2 indeholder masser af ekstra-materiale, bl.a. interviews med flere Hitchcock-kendere (bl.a. filminstruktøren bag "Den sjette sans" M. Night Shyamalan) og familiemedlemmer samt uddrag af et interview med mesteren selv. Der er lidt om Hitchcocks liv, hans særlige filmmusik, visuelle teknikker og hans filmplakater, der i dag betragtes som intet mindre end ægte kunst osv. Desuden er der interviews med de få nulevende skuespillere, der medvirker i filmen.
Og så er der en alternativ version af filmen med en lidt anderledes slutning, der bliver kaldt den britiske udgave.
Det skal nævnes, at det er de pæne facts og den lovprisende tone, der anvendes på DVD'en. Altså ingen smudsige detaljer om Hitchcocks forhold til sine films unge, smukke skuespillerinder eller kommentarer til den sadistiske og småperverterede mand, han også har ry for at være.
Pervers eller ej, når Hitchcock lader to fremmede mødes på et tog, bliver det ikke bedre.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
