Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
“Street Fighter” serien er blandt de mest populære spilletitler Capcom nogensinde har udgivet, og med hver enkelt ny udgivelse, følger en trofast fanskare blindt efter. Ikke desto mindre blev den første filmatisering en enorm skuffelse på mange leder og kanter. Filmatisering blev en omgang forskruet og farverig Hollywood action, hvor ikke engang fans af spillene kunne komme på nogle pæne ord om den. Ikke nok med det, blev filmen med sit enorme budget også enden på Jean-Claude Van Dammes karriere på det store lærred. Han fik ganske vist chancen et par gange igen, men publikum kunne ganske enkelt ikke tilgive ham den store skuffelse ”Street Fighter” var. Med en ny populær titel i spilleserien var det dog oplagt at gøre et nyt forsøg her 15 år efter. ”Street Fighter – The Legend Of Chun-Li” er en langt mere trofast filmatisering, der fortæller baggrundshistorien om en af spillenes allermest populære figurer Chun-Li. Desværre ender ”Street Fighter – The Legend Of Chun-Li” med at blive det endegyldige bevis på, at en ordentlig filmatisering af Street Fighter universet simpelthen ikke er mulig. Filmatiseringer af spil har vist sig gentagne gange at skuffe, og højest middelmådige resultater er opnået, og selvom hele idéen bag er, at være trofast mod oplæget, er dette ikke nødvendigvis opskriften på en god film. Denne gang er alle farverne væk, og Chun-Li bliver kastet ud i Bangkoks fattigdom, efter at det kriminelle overhoved Bison har taget hendes far til fange. Heldigvis finder lærermesteren Gen hende, og snart er hun klar til at få sin hævn.
Det ville være et kompliment at kalde historien papirtynd, for den er så klichéramt, ordinær og komplet ligegyldig, at det halve kunne være nok. Faktisk fungerer den udelukkende som springbræt til de mange actionscener, som ikke alle er lige vellykkede. Med en uengageret historie bliver man aldrig fanget af spændingen, så actionscenerne er kun til for, at vise lidt flot koreografi her og der, men det er en smule trættende i længden. Ikke kun fordi Kristin Kreuk der spiller Chun-Li føler sig meget utilpas i de snører der kaster hende rundt i disse scener, men også fordi det hele er set meget bedre utallige gange før. Kreuk virker ellers som et oplagt valg til rollen, nu når det er Hollywood der hovedsageligt står bag, og man bliver da heller ikke træt af hendes kønne ansigt og acceptable skuespil. Det samme kan ikke siges om Chris Klein, der spiller en Interpol agent i jagten på Bison. Faktisk kunne man efter denne film sagtens kalde ham den ny Keanu Reeves, da han spiller sin rolle så fladt og utroværdigt kun med et ansigtsudtryk. Han sørger da for en masse ufrivillige grin, men det er vist ikke det filmen forsøger at opnå. Desværre. ”Street Fighter – The Legend Of Chun-Li” lander nemlig lige akkurat helt forkert, da den ikke kan holde en ironisk distance til sig selv eller hæve sig højt nok op til at blive relevant. Der er ellers masser af mulighed til begge dele, men den tager sig selv meget seriøst når den slynger den ene lommefilosofi ud efter den anden. Det hjælper heller ikke at filmen er båret på ryggen af et elendigt voice-over der udelukkende fortæller det indlysende.
”Street Fighter – The Legend Of Chun-Li” er en film jeg, ligesom den første, meget gerne vil holde af. Jeg husker stadig dengang jeg tævede løs i mit joystick til ”Street Fighter 2” på min gamle Amiga, og jeg ville ønske at filmene havde mere at byde på. Men selv ikke nostalgien kan redde ”Street Fighter – The Legend Of Chun-Li”, for det er slet og ret ikke en god film. Der er lagt masser af gode tanker i, og enkelte actionscener er da underholdende og til tider endda opfindsomme, men der er alt for langt imellem det gode. Slutningen lægger op til en fortsættelse, og selvom jeg trofast følger med igen næste gang, må jeg desværre allerede nu indse, at en god filmatisering af ”Street Fighter” nok ikke er noget jeg kommer til at opleve i min levetid.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
