Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Strippers Vs. Zombies

20. maj 2009 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Strippers Vs. Zombies billede

Fantastisk titel. Elendig film.

Det er tydeligvis ikke nemt at lave film uden penge i USA. De har ellers været b-filmenes helte igennem flere årtier, men selv med en så lovende titel som ”Strippers Vs. Zombies”, er denne film et klart bevis på, hvor galt det kan gå. Idéen og plottet lægger ellers op til en fornøjelig omgang splatterunderholdning med masser af nøgne kvinder, men sjældent har jeg været så skuffet. Nu er det måske direkte mandchauvinistisk at påstå, at en film simpelthen ikke har nok nøgne kvinder, men med titlen og genren taget i betragtning, vover jeg gerne pelsen her. Et par strippersekvenser hvor det meste af tøjet bliver på samt et par enkelte skud af nogle bryster, vil i de fleste tilfælde skuffe enhver som hopper på titlen her. Den anden del af titlen skuffer ligeså bravt. Der er dog massevis af zombier af den gamle skole – dvs. de er overordentligt dumme og blodtørstige og så kan de ikke løbe. Disse zombier får også de obligatoriske ædescener samt hvad ellers hører med. Desværre er dette filmens største problem, for der bliver aldrig prøvet noget nyt.

En gruppe strippere lukker sig inde på deres stripklub, da en flok prostituerede tager et nyt stof, der gør dem til zombier. Som sagt en udmærket idé der spiller op til en masse strip og splat, men i stedet bliver der fokuseret alt for meget på det menneskelige og abnormt overfladiske drama og det latterlige plot. Som underholdning falder ”Strippers Vs. Zombies” derfor noget til jorden, og selvom jeg sjældent har noget imod b-film, klæder det ikke filmen, at billede- samt lydsiden er distraherende ringe. Billedet er nærmest blottet for farver, hakker en del i det og ligner allermest et slidt VHS-bånd. Lydsiden er så dårligt bearbejdet, at det mindste hop i lyden, ringer videre indover billedet i flere minutter. Når samtlige skuespillere ligeså er abstraherende dårlige, og det ikke engang hjælper på underholdningsværdien, så har man en temmelig dårlig film i vente. Det værste er nok instruktionen af Jason Murphy (ja, man må hellere få hans navn frem, så man ved, hvad man skal holde sig fra i fremtiden). Murphy fokuserer slet ikke nok på blodudgydelserne, og får ikke skabt et mindeværdigt billede eller vist en kreativ idé under filmens halvanden time.

Det er trist, at måtte give en film som ”Strippers Vs. Zombies” bundkarakter. Med en så lovende idé og titel, tror jeg langt de fleste horrorfans vil vise interesse for denne film. I kan dog roligt holde jer væk, og synes i absolut at præmisset lyder genialt, så få fat i ”Zombie Strippers” i stedet. Selvom den film heller ikke lever op til sit ry, har den meget mere at byde på end dette skrammel.

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Mis. Label</a

Titel: Strippers Vs. Zombies
Original Titel: Zombies! Zombies! Zombies!
Premieredato: 19. maj 2009
Instruktør: Jason Murphy
Skuespillere: Jessica Barton, Hollie Winnard, Lyanna Tumaneng, Sean Harriman
Spilletid: 79 min.
Selskab: In The Dark Entertainment, Mis. Label, 2009
Genre: Humor
Link: http://www.zombieszombieszombies.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...